
Nissan Micra har hidtil været en bil skabt til hele verden med en lav pris og en moderat kvalitet som følge. Med denne femte generation er den strategi nu helt ændret, og den nye Micra bygges i Europa til os europæere.
På sikkerhedssiden er bilen opgraderet enormt, så både nødbremse, linjevogter, advarsel for biler i den blinde vinkel og mulighed for LED-forlygter er på programmet fra starten. Vi prøvede nødbremsen under sikre forhold og kunne konstatere, at bilen kunne bremse helt ned ved op til 50 km/t., hvilket er flot.
LÆS OGSÅ: Om Citroën C3 - den farverige konkurrent til Micra

På ét område har Renault dog sat et stort aftryk, og det er i motorrummet, hvor den lille 0.9-liters trecylindrede turbomotor ligger og hygger sig. Den leverer 90 hk og er en perle i sig selv. Vælg den, og glem de øvrige motorer – 0.9’eren er en sand fornøjelse at køre.
125 farvekombinationer
Nissan tilbyder endnu flere former for personalisering end konkurrenten Citroën C3. Man kan således vælge mellem tre farver indvendigt og fire trimfarver udvendigt, der sammen med valg af bilens lak giver i alt 125 forskellige måder at sammensætte bilens farver på.

LÆS OGSÅ: Om Opel Adam, der puster sjov og liv i de små biler
Nissan Micra havde verdenspremiere på Paris Motor Show i slutningen af september, og de biler, vi fik til test kort efter, var såkaldte forseriebiler, der kan afvige fra de endelige udgaver. Den egentlige produktion begynder i december, og vi får først bilerne til Danmark til maj næste år.