Kandidatfeltet bestod af 17 nye modeller, som er introduceret inden for det sidste år. Der var tale om et ganske tæt opløb, efter at vinderen sammen med fire andre maskiner var blevet valgt til finalen.
Kawasaki Z1000SX fik 30 ud af 50 mulige stemmer, mens nummer 2, Triumph Tiger 800, lå meget tæt på med 29 stemmer. På tredjepladsen kom Honda CBR 250 RA, som fik 25 stemmer.
Den nyudviklede Z1000SX er både større og stærkere end den almindelige Z1000. Maskinen er helt ny, og det ses blandt andet på aluminiumsstellet, der har rødder til super-sport maskinerne fra samme producent. Motoren yder 138 hk, og vægten er samlet på 220 kg.
Kawasaki Z1000SX leveres med ABS, og koster i standardversionen 200.000 kr.
Resultatet af afstemningen:
1. Kawasaki Z1000SX - 30 point
2. Triumph Tiger 800 - 29 point
3. Honda CBR250RA - 25 point
4. Honda CBR600FA - 23 point
5. BMW K1600GT - 18 point