Men det er ikke tilfældet, hvis man skal tro Hyundai. Verdenspremieren på den nye mini-SUV finder nemlig sted på den store kinesiske biludstilling Auto China 2014 i Beijing, og Hyundai meddeler ved den lejlighed, at ix25 ”er planlagt til at blive lanceret udelukkende i Kina senere dette år.”
Ulden formulering
Det er en ulden formulering. Umiddelbar lyder det som om, at bilen udelukkende skal lanceres i Kina. Men måske er det udelukkende i år, at bilen kommer i Kina....For hvorfor skulle Hyundai undlade at kaste sig over dette voksende marked i Europa, når nu bilen er klar?
Prototyper spottet i Europa
Motors spionfotograf har da også så sent som i februar fotograferet en kamufleret prototype i Nordsverige.
Med en længde på 4,27 m, en bredde på 1,780 m, en højde på 1,63 m og en akselafstand på 2,59 m er den på størrelse med f.eks. Opel Mokka og Renault Captur.Bygges i Kina
Bilen i Beijing er udstyret med en toliters benzinmotor, men så vidt det er oplyst, er ix25 baseret på samme platform som den kommende i20 og formentlig også Kia Soul, og dermed burde det ikke være noget problem at få proppet en dieselmotor i den.
Når ix25 kommer til salg i Kina til efteråret, bliver det med biler produceret lokalt af Hyundais kinesiske jointventure, Beijing Hyundai Motor Co