Hvem er bedst til at overholde fartgrænsen ved vejarbejder? Bilisterne på Fyn, i Jylland eller på Sjælland?
En utraditionel kampagne skal få bilisterne til at køre mere hensynsfuldt fordi vejarbejde og vejarbejdere.
Vejdirektoratet har netop lanceret en konkurrence, der skal skabe opmærksomhed om overholde fartgrænserne ved vejarbejder. Det indgår i den kendte kampagne ”Vores fart,” men tager utraditionelle metoder i brug.
Tre steder i Danmark
Danskere i tre regioner – Nordjylland, Trekantområdet og Storkøbenhavn - skal igennem de næste tre uger konkurrere om, hvem der er bedst til at holde sig indenfor fartgrænsen på strækninger med vejarbejde og nedsat fartgrænsen.
Det sker i en rundkørsel ved Kolding V, på Vilsundbroen og på Motorvej M4 vest for København.
Måler hele tiden adfærden
- Vi kalder det en adfærdskampagne – altså konkurrencen belønner trafikanternes samlede adfærd, og vi måler hele tiden på den konkrete adfærd. Det er anderledes end de traditionelle kampagner, som hovedsagelig oplyser og informerer, siger driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen fra Vejdirektoratet.
"Præmien" består i at være på det bedste hold, og resultatet – i form af hvor stor en andel der overholder fargrænsen – kan løbende ses på Vejdirektoratets hjemmeside.