Præsentationen er doseret, så Mercedes-Benz i første omgang kun frigiver billeder af kabinen.
Fire luftdyser i midten
Billederne viser en særdeles luksuriøs kabine med mulighed for bl.a. læderbeklædt instrumentbord. Mens C-klassen har tre cirkelrunde luftdyser midt på, er det i E-klassen blevet til hele fire.En halv meter skærm
Markant er også den enorme skærm, der strækker sig over ca. halvdelen af instrumentbrættets bredde. I virkeligheden består skærmen af to skærme bag en fælles glasplade. Hver skærm er på 12,3 tommer, dvs. 31 cm diagonalt. Opløsningen er 1.920 gange 720 pixel.
Dette gælder dog kun ved tilvalg af Command Online. I standardudgave er hovedskærmen i instrumenthuset på 1.000 x 600 pixel, mens skærmen over midterkonsollen har 960 x 540.Ingen berøringsskærm
I modsætning til bl.a. Volvo, Tesla og Peugeot-Citroën går Mercedes-Benz ikke ind for berøringsfølsomme skærme. Og dog alligevel lidt.
Som i andre Mercedes-modeller kan man tilvælge en lille touchpad i midterkonsollen, og som noget helt nyt er der nu også to touchpads i rattet. Herfra kan en lang række funktioner kontrolleres som på en smartphone-skærm, bl.a. ved at knibe og swipe.23 højttalere
Lydanlæggene – for der er flere at vælge imellem – er en historie for sig. Topmodellen er fra Burmester, og består af 23 højttalere. Samlet ydelse er på 1.450 watt foruden en bashøjttaler på 400 watt.
Den nye E-klasse lanceres i Danmark omkring påske, formentlig i begyndelsen af april. I første omgang gælder det kun sedanen. Stationcaren vises og lanceres ca. et halvt år senere.