Autostolen mest sikker i nye biler

Nyt lovkrav om isofix-beslag i alle nye biler gør autostolen mere sikker for barnet. Stadig stor forskel på de bedste og dårligste stole, viser forårets store FDM-test af 33 autostole.

Stadig stor forskel på de bedste og dårligste, viser FDM nye test af 33 autostole. Bedst klarer de isofix monterede sig
Bilist

To små klik og autostolen står fast. Det efterhånden udbredte isofix-system gør ikke bare de ofte uhåndterlige autostole nemmere at montere. Med isofix står stolene til familiens yngste også langt bedre fast, hvis uheldet er ude.

Læs også: Hvad er isofix?

Det viser forårets store test af i alt 33 autostole, som FDM har foretaget i samarbejde med de øvrige europæiske bilklubber.

EU-lovkrav om isofix

Derfor hilser FDM det også velkomment, at det nu er et EU-lovkrav, at alle nye bilmodeller som minimum skal have to isofix-beslag på bagsædet. Fra udgangen af 2014 kommer kravet desuden til at gælde alle nye biler eksisterende modeller.

”De senere års test har vist, at isofix-monterede autostole er bedre forankret til bilens bagsæde og dermed mere sikre ved en kollision. Det har imidlertid ikke været alle biler, der har haft isofix-beslag, så vi er naturligvis glade for, at man fra EUs side har lyttet til bilklubberne og gjort isofix til et krav i alle nye biler,” siger FDMs biltekniske redaktør Søren W. Rasmussen.

Mere sikre ved sidekollision

De 33 autostole er også denne gang blevet testet på fire forskellige parametre: sikkerhed, betjening/ergonomi, rengøring/finish og skadelige stoffer.

Læs hele testen og se alle resultaterne her:
 
FDMs test af autostole 2013

”Som det fremgår af testen, sker der fortsat en positiv udvikling af stolene fra år til år. Eksempelvis arbejder man meget på at sikre børnene bedst muligt i tilfælde af en sidekollision. Derfor er det også vigtigt, at man ikke bare lader en autostol gå i arv, for på den måde får man ingen del i den positive udvikling, der år for år har gjort stolene mere sikre,” siger Søren W. Rasmussen.

FDM anbefaler også:

 

Læs alt om autostole på fdm.dk
Love og regler for autostole