Det dalende MPV-salg har givet endnu et offer. Skoda har droppet sin eneste model af typen, den aparte udseende Roomster.
Produktionen af Roomster stoppede i december, skriver branchebladet Automotive News.
Ni år gammel
Roomster blev lanceret i foråret 2006, så modellen nåede at blive ni år. En høj alder for en personbil.

Som så mange andre bruger Skoda nu sine ressourcer på SUV- og crossovermodeller. To af den slags ventes lanceret inden for halvandet år.
Sluttede i juni i Danmark
Den fempersoners MPV er for længst udgået af det danske modelprogram, og den sidste Roomster blev indregistreret i juni 2015.
De danske salgstal har aldrig været høje, men i det første hele år, 2007, blev det dog til 762 styk. 2.800 Roomstere blev det til i alt på hvide plader samt 30 varebiler.