Mens Danmark skruer kraftigt op for beskatningen af elbiler, vil Tyskland nu give et direkte tilskud.
Som led i en 7,5 mia. kroner dyr elbilstrategi vil købere af rent elektriske biler få et tilskud på 30.000 kr. Kunder til opladningshybrider kan få 22.500 kr.
Bilproducenter bidrager også
Nedslaget i pris deles ligeligt mellem staten og bilproducenterne.
2,2 mia. kr. bruges til at udbygge ladenettet i Tyskland i perioden 2017-2020.
De mange penge bruges for at få flere elektriske biler på vejene. Planen er, at antallet skal vokse fra de nuværende 50.000 til én million i 2020.
Ingen tilskud til Tesla
Lige som Danmark forsøgte på ved indfasningen af afgift på elbiler, har Tyskland indført en Lex Tesla. Elektriske biler, der koster over 450.000 kr., får ikke nogen rabat. Og alle Tesla’er ligger over den grænse. Prisgrænsen kan dog også ramme tyske biler som BMW i8.
Det nye elbiltilskud vil gælde allerede fra maj i år.