Skal bilproducenterne virkelig eje dine data?

Allerede i dag bør danske bilister læse det med småt i kontrakten, når de køber ny bil. Men det bliver ikke mindre vigtigt fremover. Får man ikke set sig ordentlig for, kan det nemlig få betydelig omkostninger både i forhold til pengepungen, og til råderetten over sine egne personoplysninger.

Årsagen er den teknologiske udvikling, som foregår i bilbranchen i disse år. Ligesom vi kender det fra mobiltelefonen, der er undergået en kolossal udvikling henimod den smartphone, vi kender i dag, står biler overfor en digital revolution. Fremover bliver personbiler teknologisk avancerede dataloggere, som via en internetopkobling gør det muligt at indsamle, sende og gemme de data, den daglige brug af bilen genererer.

Det er endnu uklart, hvor mange og hvilke informationer der vil blive indsamlet, men det kan eksempelvis være forhold som hvor, hvornår og hvordan bilen køres samt tekniske fejlkoder.

Mange af disse informationer kan bruges positivt til at understøtte bilistens kørsel. Blandt andet ved at bilerne kan sende og modtage real-time trafikoplysninger, få anvist ledige parkeringspladser, gøre brug af automatiske nødkaldesystemer og give præcise informationer om tekniske problemer til bilreparatører mv., også inden man får et driftsstop på bilen. På sigt er det også denne teknologi, som skal understøtte teknikken i de førerløse biler.

Der er imidlertid også en negativ side af datastrømmen. De indsamlede bildata kan nemlig også bruges til rent kommercielle formål, hvor først og fremmest bilindustrien ser ud til at få en gevinst. Der er nemlig mange penge at tjene på data fra biler. Blandt andet kan bilproducenterne binde forbrugerne til at benytte mærkeværkstederne ved ikke at give andre mulighed for at se og forstå fejlkoder på bilen, eller de kan tjene penge på at sælge data videre til tredjepart.

Man kan eksempelvis forestille sig, at detailhandlen, tankstationer, dækproducenter og forsikringsselskaber kan gøre kommerciel brug af de mange informationer. Og bilproducenterne er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle effektive systemer til at understøtte disse forretningsmuligheder.

Tesla - et eksempel på fremtidens bil

Selvom problemstillingen umiddelbart kan forekomme uklar og som et fremtidsscenarie, der er svært for den enkelte at overskue, kender de fleste nok alligevel til det bedst kendte eksempel på en digital bil; elbilen Tesla. Bilen kan kun købes fra ny over nettet, en række af bilens funktioner betjenes og aflæses på smartphonen, og som Tesla-ejer bindes man til nogle få udpegede reparatører, som kun er at finde få steder i landet. Nogle versioner af bilen er også delvist selvkørende og kan via softwareopdateringer - direkte fra producenten - løbende blive yderligere avanceret.

Udviklingen vil også ske for mere traditionelle og mindre biler inden for en overskuelig fremtid. Anledningen er det obligatoriske nødkaldesystem eCall, som foretager automatisk nødopkald i tilfælde af havari. eCall-systemet er et EU-lovkrav til nyproducerede biler som led i indsatsen for at nedbringe antallet af dræbte i trafikken i hele Europa. eCall bliver en del af typegodkendelsen på alle nye biler fra april 2018, og i den anledning får bilproducenterne lejlighed til at lægge kimen til fremtidens biler i alle biler. Derved bliver problemstillingen omkring fremtidens biler ikke kun afgrænset til store Tesla-lignende biler, men derimod alle biler fra mikro- til luksusbiler. Det betyder, at også almindelige forbrugere skal til at interessere sig for, hvorvidt bilproducenten via bilens datasystemer kan følge med i, hvad den enkelte bilejer foretager sig, og hvorvidt producenten har ret til at sælge bilens og dermed bilejerens data videre.

Bilproducenterne styrer udviklingen

Når FDM og Håndværksrådets Autoudvalg udtrykker bekymring, er det fordi, at udviklingen allerede er i fuld gang, og fordi bilproducenterne på grund af forældede og delvist manglende lovgivning på området allerede i dag styrer udviklingen til deres egen fordel. Det vil på en række konkrete områder få store konsekvenser for forbrugerne - men også for eftermarkedet, som blandt andre dækker over uafhængige værksteder, reservedelsleverandører og vejhjælpstjenester.

Lige nu forsøger stærke industrikræfter i Europa at overbevise EU-Kommissionen og EU-Parlamentet om, at forbrugerne er bedst tjent med, at bilindustrien selv har kontrol over og ejer de data, som bilerne opsamler via ejerne. Allerede i dag giver tyske forbrugere BMW ret til en række af deres data, når de underskriver en slutseddel med BMW. Det mener FDM og Håndværksrådets Autoudvalg er problematisk og forkert af flere årsager.

Forbrugerne kan blive stavnsbundet

For det første ønsker forbrugerne selv at have kontrol over egne bildata. En undersøgelse foretaget af bilklubbernes internationale organisation, FIA, først på året viste, at otte ud af 10 danskere selv vil eje de data, som deres bil opsamler, samt at et stort flertal af de adspurgte forbrugere ønsker retten til selv at vælge, hvem der kan få adgang til bilens data.

For det andet er der ingen tvivl om, at bilproducenterne vil udnytte ejerskabet af bildata til at knytte bilejerne tættere til sig. En stor del af danskerne foretrækker de uafhængige værksteder, især når bilen ikke længere er helt ny. Hvor Håndværksrådets organisationer åbenlyst har en interesse heri, så mener FDM som forbrugerorganisation generelt, at det er sundt med konkurrence. FDM frygter, at bilproducenterne kan få en urimelig fordel, som vil føre til konkurrenceforvridning, stavnsbinding til mærkeværksteder og højere forbrugerpriser. Konkurrencestyrelsen har tidligere vurderet, at der var markante besparelser ved at benytte de uafhængige værksteder frem for mærkeværksteder.

For det tredje er der hele spørgsmålet om overvågningen og det forhold, at bilproducenterne via datasystemerne får lettere ved at følge med i, hvad bilisten foretager sig i bilen. Derved opstår et datasikkerhedsproblem, da bilproducenterne har adgang til at indsamle og videresælge private personers oplysninger. At det er en reel problemstilling, understregede en undersøgelse af en ny BMW sidste år. Den viste, at BMW fik adgang til en række personlige informationer fra førerens smartphone, når denne blev synkroniseret med bilens infotainmentsystem.

Lovgivning mangler

Udviklingen i fremtidens biler sker både på et teknologisk plan og på et lovgivningsmæssigt plan. De to forhold påvirker hinanden, men der vil være en tendens til, at den teknologiske udvikling sker langt hurtigere og mere uforudsigeligt, end lovgivningen kan nå at tilpasse sig. Det er derfor vigtigt, at man lovgivningsmæssigt tager hensyn til forbrugerne og konkurrencen på eftermarkederne.

FDM og Håndværksrådets Autoudvalg foreslår derfor følgende retningslinjer for fremtidig lovgivning:

- Forbrugerne bør gennem lovgivning have ejerskab af alle bilens data, uanset om de lagres i en datalogger inde i bilen eller på eksterne servere.
- Forbrugerne skal desuden aktivt kunne vælge alle leverandører til og fra i bilens infocenter. Hvis en bil bliver leveret med standardprogrammer/-indstillinger, skal det for bilens ejer være muligt nemt at fravælge disse og vælge andre til.
- Hverken i teorien eller i praksis skal der være hindringer for, at forbrugeren nemt kan få et overblik over bilens data, hvilke aktører der har adgang til informationerne, hvordan man til- eller fravælger eksterne aktørers adgang til data samt frit valg af leverandører på bilens eftermarkeder.

Bilejerne bør eje egne data

Lad dette være et opråb til danske og europæiske politikere om, at den digitale udvikling er ved at overhale den gældende lovgivning. Det er vores opfattelse, at man i EU-Kommissionen tøver med at komme med konkrete udspil, blandt andet fordi stærke industrilande bliver presset til at beskytte bilindustriinteresser.

Det er i vores optik bekymrende, at bildata nu ligger i bilindustriens hænder. Det bør naturligvis være bilejerne, som skal beskyttes via en lovgivning, som fremover sikrer, at bilejere selv frit kan vælge den service, de ønsker, og hvem der skal levere den og til en pris, som afspejler sund konkurrence på markedet.