Land Rover Discovery 5 står og tripper i kulissen: Bilen får sin verdenspremiere ved Paris-udstillingen sidst i september.
Et af eksemplarerne har dog været så uforsigtig at liste ud i virkeligheden i Tyskland uden den normale kamuflage, så vi kan her vise nyheden i fuldt omfang.
Mere civiliseret
Billederne viser, at Land Rover tager Discovery 5 i en meger meer civiliseret retning, når det gælder design. Væk er det klassiske Discovery-look med tag i flere etager, og de små kantede sideruder er blevet til mere almindelige vinduer.Forklaringen er givetvis, at det globale publikum med gode indtægter i verdens storbyer er markant større end de offroad-entusiaster, der i dag holder det ikke alt for store salg i gang.
Men selv om Land Rover nu lefler for storbyeliten, bliver bilens offroadegenskaber næppe dårligere. Formentlig tværtimod.
Avancerede hjælpesystemer til terræn
Vi forventer, at Land Rover med Discovery lancerer en del af de avancerede systemer, som har været vist på udviklingsstadiet.
Det gælder bl.a. muligheden for, at en laserskanner analyserer vejen – eller terrænnet – forude – og automatisk indstiller støddæmpere mm efter køreforholdene.
En anden feature er, at bilen med laserlys kan aftegne bilens planlagte rute på undergrunden.
Endelig er det muligt, at Land Rover nu introducerer den gennemsigtige motorhjelm, hvor kameraer foran projekter billeder ned på motorhjelmen. Det kan være nyttigt ved terrænkørsel."Remote Drive"
Det kan muligvis også Remote Drive, hvor bilen kan manøvreres udefra – f.eks. gennem et vanskeligt klippeområde. Funktionen vil også kunne bruges, hvis bilen skal bakses ind i en snæver garage.
På motorområdet bliver det mest Land Rovers egne toliters benzin- og dieselmotorer, formentlig assisteret af en elmotor i nogle udgaver.
Det ved vi alt sammen mere om, når Paris-udstillingen åbner. Bilen ventes til Danmark i begyndelsen af 2017.