Mercedes er tilbage på luksustronen

Mercedes-Benz er atter verdens bedst sælgende luksusmærke, efter at Stuttgart-mærket akkurat overhalede BMW i 2016.

Nyt om biler

Størrelsen betyder åbenbart noget. Men mest når et mærke er størst eller ved at blive det. Ellers er det meget vigtigt at tjene penge og/eller have tilfredse kunder, forstå man.

Det sidste sagde Mercedes-Benz, da det gik mindre godt for mærket for ti år siden, men da både Audi og BMW overhalede Mercedes-Benz i globale salgstal, blev det alligevel for meget.

I 2011, ved firmaets 125 års jubilæum, erklærede topchef Dieter Zetsche, at Mercedes ville være verdens største premiummærke senest i 2020.

Når målet fire år før tid

Men nu noterer Mercedes-Benz med tilfredshed, at begivenheden er indtruffet allerede i 2016. Mercedes er atter verdens største premiummærke – fire år før tid.

Mercedes-Benz gik 11 pct. frem i fjor og solgte 2,08 mio. personbiler. Det er ca. 80.000 flere biler end BMW, som gik fem procent frem. Audi ligger ca. 130.000 biler efter BMW, mens Volvo kommer langt efter, men har en solid fremgang på over seks procent.

BMG Group stadig størst

BMW Group kalder sig dog stadig den førende premium-producent med henvisning til sit samlede salg, der inkluderer Mini og Rolls-Royce. 

Premium-mærkernes globale kamp

Mærke

Salg 2016, mio.

Ændring fra 2015

Mercedes-Benz

2,08

+11 pct.

BMW

2,00

+5,2 pct.

Audi

1,87

+3,8 pct.

Volvo

0,53

+6,2 pct.

Land Rover

0,43

+8,0 pct.

Porsche

0,24

+5,6 pct.

Jaguar

0,15

+77 pct.

Kilde: Producenternes egne tal. 2016-data for Lexus, Cadillac og Alfa Romeo er ikke tilgængelige.

SE OGSÅ: Fuld gang i det danske luksussalg