Der har været stor debat om de økonomiske konsekvenser ved en betalingsring om København1, både for samfundet og de enkelte familier. Regeringen har i regeringsgrundlaget givet udtryk for, at provenuet skal bruges til at subsidiere den kollektive trafik i hovedstadsområdet yderligere. Der er ikke ifølge finansloven for 2012 konkretiseret yderligere midler til alternativer for pendlerne, før betalingsringen bliver indført. De årlige udgifter for en pendler, der fortsat kører i bil til København, vil ifølge den i valgkampen fremlagte takststruktur være på 11.100 kr. Der er siden valget afholdt en konference om betalingsringen i december 2011, hvor tre forslag til en betalingsring blev skitseret. Betalingsringen bygger oprindeligt på en plan fra Kommuneforum2 fra 2008, hvor ringen var planlagt at skulle følge Ringbanen. Nedenstående beregninger er baseret på denne løsning, hvor bl.a. COWI har estimeret de samfundsøkonomiske konsekvenser.3 Der er pt. ikke tilsvarende beregninger tilgængelige for de to andre løsninger.
- Transportministeriet har beregnet, at betalingsringen først vil give overskud fra 2021.4 Først herefter vil der være penge til investeringer i grøn trafik. Baggrunden er større omkostninger forbundet ved taksnedsættelserne i den kollektive trafik og mindre trafik henover ringen end budgetteret med i forslaget – specielt i juli måned.
- Transportministeriet har også beregnet, at der skal investeres 2 mia. kr. i nye tog for at kunne transportere de tidligere bilister ved betalingsringens indførelse.5
- Dansk Byggeri har beregnet, at betalingsringen giver underskud i 13 år og først vil give overskud fra 2025 pga. høje etablerings- og driftsomkostninger.6
- Den tidsbesparelse som de trafikanter, der fortsat kører over betalingsringen oplever, står ikke mål med brugerbetalingen.7
- Bilisterne vil ifølge COWI opleve et samlet økonomisk tab på knap 20 milliarder kr. pga. bompengebetaling, omvejskørsel og i såkaldt forbrugertab, fordi bilister nu overflyttes til kollektiv trafik eller helt dropper turen.
- Betalingsringen vil skabe en skatteforvridning, da bilister, der kører ind over den, vil opleve, at deres indkomst efter skat skrumper. Det er en ekstra skat på arbejde.
- COWI konkluderer, at en betalingsring i København har et samlet samfundsøkonomiske tab – modsat Stockholm som ringen sammenlignes med - på 8 mia. kr.
FDM mener:
- Der er stor usikkerhed om betalingsringens økonomi – herunder specielt hvornår der er penge til investeringer i infrastruktur, der kan give et alternativ til bilen.
- Hvis ikke der investeres i alternative transportformer før betalingsringens indførelse, kan betalingsringen kun ses som en ekstra skat på mobilitet.
- Der er ikke rimeligt, at en familie med 2 bilpendlere samlet set mister 5.908 kr. om året og tid med familien ved at ”tilpasse deres adfærd” og blot beholder den ene bil.
- Danmark har allerede verdensrekord i bilafgifter. En omkostningsforøgelse pga. betalingsringen er - selvom den rammer mange familier hårdt - derfor relativ moderat og vil derfor ikke medfører de adfærdsændringer, som er observeret i fx Stockholm.
- Der bør generelt ikke gennemføres infrastrukturprojekter, der har et negativt resultat.
1S-SF: Betalingsring i Hovedstaden
2Trængselsafgifter i Hovedstadsområdet
3Trængselsafgifter – samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring
4Artikel fra Berlingske: Betalingsring mangler finansiering
5Artikel fra Ingeniøren: Betalingsring vil kræve mega-investeringer
6Artikel fra Berlingske: Betalingsring giver røde tal frem til 2025
7Kronik fra Berlingske: En samfundsøkonomisk bommert