Ikke kun Mercedes’offroadere har været til numerolog. Også de åbne biler, SLK og SL, har været samme vej.
For den kompakte SLK-roadster har det meget logisk resultatet i navneændring til SLC – hvor C’et henviser til den C-klasse, roadsteren er beslægtet med.Bilen var en mindre revolution, da Mercedes-Benz lancerede sin første roadster i 1996, og bilen tilmed fik det komfortable metalfoldetag – omend Peugeot 206 faktisk var kommet før med klaptaget.
Ny grundmotor og AMG-version
Når tredje generation får et facelift til foråret sker det med en ny front, men også to nye motorvarianter tilføjes: AMG SLC 43 (3.0) med 367 hk og en ny grundmodel SLC 180 (1.6) med 156 hk.Blandt nyt udstyr er automatisk nødbremse, kaldet Active Brake Assist. Det svarer til det, der i andre modeller hedder Collision Prevention Assist Plus.
Lys rundt om hjørnet
SLC får også – som ekstraudstyr – fornøjelse af Mercedes-Benz’ adaptive LED-lys, som tilpasser det lange lys præcis til køreforholdene, f.eks. ved at blænde af for en med- eller modkørende, eller ved at lyse ”rundt i” kurver.
Bilen skiltegenkendelse kan bl.a. se overhalingsforbud- og indkørselsforbudt-skilte, og hvis føreren forsøger at køre ind på en vej med indkørsel forbudt, vil en alarm lyde.Klaptaget har fået en ny funktion. Hvis man er ved at åbne eller lukke taget, mens bilen holder stille, f.eks. for rødt lys, og der bliver grønt lys, kan åbningen eller lukningen fortsætte, så længe man holder sig under 40 km/t.