Bedre vej til Aarhus Lufthavn

Forlængelsen af Djurslandsmotorvejen skal udbygges fra to spor til en 2+1-vej.

Trafik

Vejforbindelsen fra Aarhus mod Aarhus Lufthavn og Grenaa/Ebeltoft skal forbedres.

Det sker i første omgang ved at udvide vejen, hvor selve Djurslandsmotorvejen i dag slutter nord for Løgten. Her går motorvejen over i en tosporet motortrafikvej.

Her skal vejen udvides til 2+1-spor frem til det sted, hvor motortrafikvejen har to spor i hver retning.

Til- og frakørsel skal ombygges

Samtidig skal tilslutningsanlæg 15 ved Djurslandmotorvejens afslutning ombygges, da der i dag er problemer med fremkommeligheden.

Der afsættes 57 mio. kr. til udvidelsen, der formentlig er så begrænset, at en dyr og tidkrævende VVM-undersøgelse formentlig ikke er nødvendig.

Forbedringen nord for Aarhus er en del af en ny trafikaftale mellem alle partier på Christiansborg undtagen Enhedslisten.