Se hvad der optager bilister mest ved kommunalvalget

Flere end en femtedel af bilisterne mener, at trafikrelaterede emner er vigtige, når de stemmer ved kommunalvalget. Vedligeholdelse af veje er vigtigst

Bilist

Kommunerne har stor indflydelse på vores hverdag som bilister, og derfor har FDM i en ny stor undersøgelse spurgt til bilejernes prioriteringer inden grebet om kuglepennen i stemmeboksen den 19. november.

Den viser, at veje og trafik har stor betydning for 22 procent af bilisterne på landsplan, mens 43 procent ikke finder emnet vigtigt. I hovedstaden siger hver tredje vælger og bilist, at de trafikrelaterede emner er enten „vigtige” eller „meget vigtige”, når de stemmer, mens det kun gælder hver syvende i Region Nordjylland.

LÆS MERE: Bedøm din kommune

Veje er vigtigst

Vejvedligeholdelse er dét trafikrelaterede emne, der optager flest bilister, mens trafiksikkerhed og cykelstier følger som de mest væsentlige.

Nye veje og begrænsning af eksisterende veje med ensretning eller chikaner vægter ikke særlig tungt for deltagerne i undersøgelsen, som det fremgår af svarene herunder. Hver bilist skulle vælge tre af de listede valgmuligheder. Kilde: Voxmeter
 

Hvilke trafikrelaterede områder er afgørende for, hvor du sætter dit kryds ved kommunalvalget?

Procent

Vejvedligeholdelse

60,2

Trafiksikkerhed

44,9

Cykelstier

41,7

Kollektiv trafik

29,7

Snerydning

 28,9

Parkeringsforhold

21,4

Renholdelse af veje

14,6

Gadebelysning

9,8

Nye veje

 7,1

Begrænsning af veje

4,8

 LÆS MERE: Se FDMs sektion om kommunalvalget