Elbil bliver årets europæiske varebil

Renault Kangoo Z.E. er kåret som Van of the Year – årets europæiske varevogn.

Renault Kangoo Z.E. er bl.a. blevet valgt af det franske postvæsen.
Nyt om biler

Først blev elvarevognen Renault Kangoo Z.E. kåret til Årets Varebil i Danmark, og nu har den også fået den tilsvarende titel for hele Europa.

Renaults chef for varevogne, Jean Marie Hurtiger (t.h.), modtager ved en ceremoni i Belgien det synlige bevis hæderen. Trofæet overrækkes af varevognsjuryens formand, Pieter Wieman.
Renaults chef for varevogne, Jean Marie Hurtiger (t.h.), modtager ved en ceremoni i Belgien det synlige bevis hæderen. Trofæet overrækkes af varevognsjuryens formand, Pieter Wieman.
Med 104 point ud af 168 mulige har den europæiske varevognsjury, IVOTY, kåret Kangoo Z.E. til Van of the Year 2012.

Jury med 22 medlemmer - ét dansk

Juryen består af 22 europæiske journalister med speciale i varevogne. Eneste danske medlem er Carsten Teiner, Erhvervsbladet.

Teiner gav de maksimale syv point til Kangoo, fire til Iveco Daily og ét til VW Caddy. Han havde i alt 12 point at gøre godt med i finalen.

Officiel rækkevidde: 170 km

Renault Kangoo Z.E. kommer til Danmark til januar. Post Danmark har for tiden et eksemplar til afprøvning.
Renault Kangoo Z.E. kommer til Danmark til januar. Post Danmark har for tiden et eksemplar til afprøvning.
Kangoo Z.E. har en officiel rækkevidde pr. opladning på 170 km og en topfart på 135 km/t.

Den eldrevne varebil kan ikke skifte batteri som personbilen Fluence Z.E. Den kan indtil videre heller ikke hurtiglades, men den mulighed kommer på et senere tidspunkt.

Kangoo Z.E. lanceres i Danmark til januar.