16.370 nye personbiler fik nummerplader på i oktober, men selv om det er et historisk meget højt tal, er det et lille fald på 501 biler og tre procent i forhold til oktober sidste år.
I årets første ti måneder er der nyregistreret 158.476 personbiler, og det er en stigning på fire procent fra 2013.
- Selvom bilsalget faldt en anelse, er et salg på over 16.000 biler i oktober historisk fortsat på et meget højt niveau. Samtidig fortsætter tendensen med, at danskerne i stigende grad køber lidt større biler, siger administrerende direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.
2014 slutter "fornuftigt"
Bilimportør-sammenslutningen forventer, at også resten af 2014 vil udvikle sig ”fornuftigt.”
VW Up holder stædigt fast i førstepladsen i oktober, hvor det nu er Peugeot 108, der er tættest på. 108 har været kraftigt markedsført med leasingtilbud den seneste tid.
Derimod er Toyota Aygo, længe nr. to, dumpet helt ned på en 13.-plads, lige foran søstermodellen Citroën C1.
Usædvanlige biler på top 20
Den unikke Citroën C4 Cactus har indtaget plads nr. 16, lige efter Nissan Qashqai. BMW 3-serie er nr. 19 i oktober, hvor i alt seks modeller fra mellemklasserne er med på top 20.
Salget af nye varebiler steg i oktober 32 procent.
Top 20 personbiler okt. |
||
Nr. |
Model |
Antal |
1 |
VW Up |
860 |
2 |
Peugeot 108 |
555 |
3 |
VW Polo |
538 |
4 |
VW Golf |
524 |
5 |
Ford Fiesta |
464 |
6 |
Skoda Octavia |
456 |
7 |
Peugeot 308 |
429 |
8 |
Hyundai i20 |
418 |
9 |
Skoda Citigo |
408 |
9 |
Toyota Yaris |
408 |
11 |
Peugeot 208 |
401 |
12 |
Kia Picanto |
400 |
13 |
Toyota Aygo |
385 |
14 |
Citroën C1 |
369 |
15 |
Nissan Qashqai |
360 |
16 |
Citroën C4 Cactus |
352 |
17 |
Renault Clio |
299 |
18 |
Mitsubishi Space Star |
298 |
19 |
BMW 3-serie |
274 |
20 |
Ford Ka |
264 |
Kilde: De Danske Bilimportører