
Trods en alder på tre år har der været fuld gang i salget af Honda CR-V i det seneste år. Og det er det momentum, Honda nu vil fastholde med introduktionen af en let fornyet 2015-model.
Udvendigt er fronten trimmet og baglygterne gjort mere udtryksfulde, og indvendigt har særligt instrumentbordet fået tilføjet lidt liv i form af en stor tværgående kromliste og små forbedringer af materialekvalitet og støjdæmpning.
LÆS OGSÅ: Motors prøvekørsel af Kia Sorento

Sammen med den nye motor er der mulighed for at bestille bilen med et nyudviklet nitrins automatgear for en merpris af 30.000 kroner. Ellers er priserne generelt steget med 10.000 kr.
Mere sikker topmodel
Sammen med den nye teknik har Honda også lanceret en række nye sikkerhedselementer, som kan sikre føreren mod at støde sammen med andre biler.

Honda CR-V holdes automatisk i vognbanen på en mere rolig måde end det, vi tidligere har set. Og en fartpilot holder ikke bare farten nede ved langsomme forankørende biler, men tager også hensyn til biler, der er ved at trække ud foran bilen på motorvejen. Det giver en meget glidende kørsel og er noget, vi ikke tidligere har set i andre biler.
Desværre er det kun muligt at tilkøbe dette udstyr i topudgaven, og så rammer prisen de 600.000 kr., hvorfor vi nok ikke skal regne med at se særlig mange af den slags i Danmark. Men som altid vil billigere udgaver få udstyret efter nogle år, og det må vi så afvente.
Støjsvag kørsel

Den nye automatgearkasse skifter forbilledligt, og de mange gear er med til at muliggøre en økonomisk kørsel, hvis man ikke lader sig friste af motorens mange kræfter.
LÆS OGSÅ: Motors duel mellem Volvo XC60 og Audi X5
Bilens øvrige køreegenskaber er desværre ikke helt på højde med motorens præstationer. Undervognen er stødende og ukomfortabel med de store 18-tommer hjul, og vejgrebet ikke vildt imponerende.
