Siden 2010 har bilkøbere været vant til at betale 3.680 kr. for de leveringsomkostninger, forhandleren som udgangspunkt lægger oveni i prisen ved et bilkøb. Beløbet dækker over afgiftsfri leveringsomkostninger samt prisen for et sæt nye nummerplader.
De afgiftsfri leveringsomkostninger stiger fra årsskiftet med 80 kr. til 2.080 kr. eksklusive moms. Det betyder, at leveringsomkostningerne hos forhandleren ender på 3.780 kr. – en stigning på 100 kr.
De 3.780 kr. er leveringsomkostninger på 2.080 kr. plus moms på 520 kr. plus 1.180 kr. for et sæt nummerplader.
For store varebiler stiger leveringsomkostningerne samlet til 4.380 kr., og for motorcykler bliver det sammenlagt 1.890 kr. Begge stigninger er også på 100 kr.