Få tjekket batteriet og lygterne hos FDM

En bil, der ikke vil starte kan hurtigt skabe en dårlig start på dagen. Og en bil uden lys eller med forkert indstillede lygter kan føre til farlige trafiksituationer. Få tjekket batteriet og lygterne, lyder rådet fra FDM.

Få tjekket bilens batteri og lygter hos FDM

 

Mørklagte veje og vinterkolde nætter er med til at stille krav til bilen. For hvis bilen skal starte problemfrit, skal batteriet være i orden, og skal bilen kunne ses i vintermørket, skal der være lys i lygterne, og de skal lyse korrekt. Derfor er det en god idé at få tjekket batteriet og lygterne. Som noget nyt tilbyder FDMs testcentre fra i år et produkt, hvor lygternes indstilling og funktion bliver kontrolleret og samtidig bliver batteriets tilstand tjekket, så bilen er klar til de kolde vinterdage.

Frosten er hård ved batteriet

December, januar og februar er nemlig de tre hårdeste måneder for bilens batteri, som ved hård frost kan miste op til 50 procent af sin kapacitet, eller måske endda give helt op. Det betyder, at rigtig mange bilejere må tilkalde vejhjælp for at få liv i bilen.

”Ladetilstanden på et batteri i almindelig drift er ofte kun omkring 65-75 procent, og når kulden sætter ind, kan kapaciteten på batteriet falde med yderligere 50 procent. En frostkold motor kræver meget energi at starte, hvilket kan blive for stor en opgave for et dårligt batteri. Derfor er det en god idé at få tjekket batteriet og enten få det ladet op eller skiftet, så man undgår en bil, der ikke vil starte”, siger seniortekniker i FDMs rådgivning, Jørgen Jørgensen.

Lygterne skal lyse korrekt

Mens et dårligt batteri primært skaber udfordringer for bilejeren, så har lygterne stor betydning for trafiksikkerheden. Og særligt i vintermørket er lys på bilen kritisk. Men det kan være svært selv at kontrollere, om bilens lygter nu også lyser rigtigt og tilstrækkeligt.

”Det er ikke nok, at der er lys i lygterne, de skal også være indstillet korrekt. En fejljusteret lygte kan blænde modkørende, hvis lyskeglen peger op frem for at ramme vejen, ligesom lygter der er justeret for lavt ikke giver tilstrækkeligt lysudbytte” siger Jørgen Jørgensen og påpeger, at fordi det udgør en fare i trafikken kan udløse en bøde, hvis lygterne ikke fungerer, eller hvis man glemmer at tænde for- eller baglygterne.

Et batteri- og lygtetjek hos FDM. Prisen er 120 kr. for medlemmer og 240 kr. for ikke medlemmer.

BESTIL TID: Book batteri- og lygtetjek her 

Ifølge tal fra FDM vejhjælp drejer hver femte assistance sig om starthjælp til bilen. Alene i januar og februar i 2014 var hvert tredje opkald fra en bilist, der havde brug for hjælp til at starte bilen.

LÆS OGSÅ: Bilens batterier giver op i vintermånederne

LÆS OGSÅ: kampagne skal få bilisterne til at tænde lygterne

Få vejhjælp til din bil til medlemspris