30 års historie skal man ikke kimse ad, så Renault fastholder Espace-navnet på femte generation af sin store MPV. Renault havde ellers indikeret, at det var tid til at navneskift, da koncept-forløberen blev vist for et år siden under navnet Initiale Paris.

SE OGSÅ: Renault går nye veje med rumbil
Kaldes en crossover
Den nye Espace ser noget mindre MPV-agtig ud end sin forgænger, og Renault prøver da også at distancere sig fra det lidt slidte MPV-begreb ved at kalde bilen for en crossover.

VW har sin Sharan, Seat sin Alhambra og Ford lancerer netop nu en ny S-Max, og spionbilleder af en ny Galaxy er dukket op.
Den nye generation Espace får premiere på Paris-udstillingen i oktober og lanceres tidligt i 2015. Det er uvist, om den nye Espace vil komme i det danske modelprogram.