Når bilister i fremtiden kører til og fra Mols-Linien på Sjællands Odde – eller andre steder i det nordvestlige Sjælland – vil de have udsigt til noget nyt i dansk trafik: kabelautoværn.
LÆS OGSÅ: Hurtigere og mere sikkert til færgen
Kabelautoværn fik et meget dårligt ry i Danmark i 1990erne, efter at der på kort tid skete et par alvorlige ulykker, hvor biler brød gennem autoværnet på motorveje.
Kabelautoværn blev skiftet ud
På det tidspunkt var kabelautoværn ret nyt i Danmark, men udbredelsen blev stoppet, og over en årrække blev det allerede opsatte skiftet ud med traditionelt pladeautoværn.
Det nye kabelautoværn er af en anden og stærkere type end 1990ernes, forklarer Vejdirektoratets projektchef for forsøget, Søren Andersen.
Mens det gamle bestod af to kabler, indgår der fire stålkabler i det nye.
To slags autoværn i midten
- På den måde får vi en god lang forsøgsstrækning på to gange ti km. Forsøget skal især give os viden om drift og vedligehold, f.eks. i forbindelse med snerydning. Hvad angår sikkerheden kan vi næsten sætte kryds ud for det i begge tilfælde med det samme, siger Søren Andersen.
Den nye motortrafikvej er anlagt som en 2+1-vej. Det vil sige, at der skiftevis er to spor i den retning og ét i den anden. Dermed bliver overhalinger af f.eks. lastbiler og campingvogne nemme og sikre.
Vejen har ikke rigtigt nødspor, men en hård grus/græsrabat, som det er muligt at køre ud i, hvis en bil ikke kan køre. Det burde være muligt at passere en havareret bil, også på strækninger med ét spor.
Forslag fra Færdselssikkerhedskommissionen
Forslag 3.16 lyder: "Der etableres i højere grad midterautoværn på større veje (uden for motorvejsnettet) i det åbne land. Autoværnet kan forhindre, at trafikanter rammer modkørende, hvis de falder i søvn, er uopmærksomme eller på anden vis mister herredømmet."
Autoværnet i midten, som de seneste 15 år er blevet almindelige i Sverige, kan forhindre mange af de grimme landevejsulykker, hvor to biler kolliderer frontalt.
23 procent af dødsulykkerne i 2010-2011 var såkaldte mødeulykker, selv om ulykkestypen kun udgør ti procent af alle ulykker med personskader.
Hvis forsøget bliver en succes, og hvis der bevilges penge til flere midterautoværn, vil det forholdsvis enkelt kunne sættes op på omkring fem nye motortrafikveje.