Renault forlænger Captur med 21 cm og giver den firehjulstræk, men den nye model skal kun sælges i Rusland.
Af
Torben Arent
Foto
Renault
Nyt om biler
Kaptur er 21 længere og bredere end Captur, og akselafsatnden er øget seks cm. Skjoldet bagtil er også unikt og giver bilen et mere robust udseende. Fotos: Renault
Et mysterium er opklaret. Motor har fået flere spionfotos af forklædte prototyper, der blev betegnet som en ”Grand Captur.” Den danske importør nægtede imidlertid kendskab til, at der skulle komme en sådan forvokset version af Europas mest solgte bil i den klasse.
Nu er bilen præsenteret officielt – i Moskva – under navnet Kaptur.
Renault oplyser, at Kaptur skal fremstilles i Rusland og udelukkende sælges dér og evt. andre lande i regionen.
Det er nyt, at bilproducenter så markant tilpasser en bil til det russiske marked. Derimod er det helt normalt, at europæiske bilproducenter forlænger deres modeller til Kina.
Fronten på Kaptur er nærmere Kadjar end Captur.
Markant større
Den russiske Kaptur er væsentlig større end den europæiske Captur. Bilen er forlænget 21 cm, akselafstanden er øget seks cm, og bredde og sporvidde er vokset tre-fem cm.
Dermed er der plads til tre voksne på bagsædet, siger Renault, hvilket bestemt ikke er tilfældet med Captur. Bagagerummet er blot vokset 12 liter.
Firehjulstræk og stor frihøjdeDen europæiske Captur.
En anden markant forskel på Captur og Kaptur er, at den russiske bil har firehjulstræk. Det fås ikke til Captur. Desuden er frihøjden øget til 204 mm.