FDM indgår rabataftale med Circle K

FDM har fået en ny brændstofaftale på plads med Circle K, hvor FDMs medlemmer får 21 øre rabat på brændstof.

Medlemsnyt

Dette er en ældre artikel, og derfor kan indholdet være uaktuelt. Du får overblikket over FDMs nuværende medlemsrabatter og andre fordele her.

FDM har fået en ny brændstofaftale på plads med Circle K (tidligere Statoil). Aftalen betyder, at FDM-medlemmer får 21 øre i rabat pr. liter på benzin/diesel, hvis de benytter deres fordelskort, når de tanker i Danmark. Rabatten gives i form af kontingentnedsættelse det kommende år, og rabatten regnes ud fra pumpeprisen. Desuden gives der 15 % på enkeltkøb af vask.

 

 

- Vi vil gerne tilbyde relevante services og rabatter til vores medlemmer. Derfor har vi arbejdet på at få en god aftale i hus, så medlemmerne kan få rabat på brændstof endnu flere steder i Danmark. Det har også været vigtigt for os at skaffe en rabat på pumpeprisen, da det oftest er her, bilisterne virkelig kan spare penge, siger Thomas Møller Thomsen, adm. direktør i FDM.

Medlemmerne kan få glæde af rabatten fra 1. juli, ved blot at bruge FDMs fordelskort i forbindelse med tankning. Kortet skal indsættes inden betalingskortet anvendes, for at man opnår rabat.

Udover aftalen med Circle K har FDM fortsat en aftale med Shell. I forbindelse med Circle Ks opkøb af flere af Shells tankstationer bliver flere af tankstationerne dog omdannet til Circle K- stationer, og derfor rådes medlemmerne til at bruge begge rabatmuligheder.

 

 

FAQ om Circle K rabataftale med FDM

Læs også: Forstå brændstofpriserne