Ny italiensk charmetrold

Fiat har stadig stor succes med den lille 500, der lever på begejstringen fra en af fabrikkens mest populære biler nogensinde. Nu skal den succes udvides, og den nye Fiat 500L skal således følge sporet fra både Fiat 500 og Fiat Multipla.

Fiat 500L er en høj og kort bil. Det gør bilen let at parkere og rummelig indvendig.
Nyt om biler

Fiat 500L er første bil i en helt ny bilfamilie. Fronten får den til at ligne Fiat 500, men der er intet teknisk fællesskab mellem de to biler.
Fiat 500L er første bil i en helt ny bilfamilie. Fronten får den til at ligne Fiat 500, men der er intet teknisk fællesskab mellem de to biler.
Ud fra navnet alene kunne man tro, at dette blot er en forstørret Fiat 500. Men den nye Fiat 500L er fra ende til anden helt sin egen.

Den nye familiebil skal være basis for en helt ny modelserie, der udover denne MPV-lignende udgave også vil omfatte en syvpersoners forlænget version, en firehjulstrækker til den krævende bilist samt en mere sportslig orienteret version.

I alle tilfælde har bilen fået linjer og detaljer, der skal sende venlige hilsner til både den lille 500 og den noget aparte Multipla.

Både Fiat 500 og Fiat Multipla har været forbilleder for den nye Fiat 500L.
Både Fiat 500 og Fiat Multipla har været forbilleder for den nye Fiat 500L.
Den første udgave når Danmark til efteråret, og Motor er allerede til sommer klar med en første prøvekørsel. Indtil da kan vi som eneste danske medie præsentere bilen i detaljer ud fra vores førstehånds indtryk fra en fremvisning af 500L på Fiats designcenter i Torino.

En ægte italiener

Og det var ikke tilfældigt, at præsentationen foregik netop i hjertet af Fiats verden. Den nye 500L er nemlig en ægte italiener, og bilen er designet af Fiats designchef himself, Roberto Giolito.

Instrumentbordet er skabt med design for øje. Alligevel er der masser af fralægningsplads og mulighed for integreret navigation og medieafspiller.
Instrumentbordet er skabt med design for øje. Alligevel er der masser af fralægningsplads og mulighed for integreret navigation og medieafspiller.
Han viser bilen frem og demonstrerer overfor Motor, hvordan bilens design er opdelt i tre zoner. Nederste zone omfatter døre og skærme, midterste zone er det store glasparti, der nærmest løber hele bilen rundt, og øverst er tagzonen, der gør det muligt at skabe personaliserede udgaver med tofarvede lakeringer.

Linjerne er meget typiske for Fiat. Fortil er lygter og emblemer nærmest identiske med den nuværende Fiat 500, og i siden af bilen er skærmkanter og hjulhusenes udskæringer udformet med inspiration i den første Multipla fra 1956.

Inde i bilen er interiøret både funktionelt og formfuldendt, og Italiens tradition for spændende design er tydeligt. Bilen er opbygget med to store forsæder, der er markant større end dem vi kender fra 500, og bagtil har alle versioner en todelt sæderække, der kan forskydes i længden. Gulvet er næsten fladt og udsynet eksemplarisk.

Fiat 500L vil kunne fås i et hav af forskellige versioner med farver, udstyr og indtræk valgt efter egen smag.
Fiat 500L vil kunne fås i et hav af forskellige versioner med farver, udstyr og indtræk valgt efter egen smag.

Der er masser af plads til fem voksne, og bagagerummet rummer 400 liter – nok til at løse børne-familiens daglige transportopgaver. Jo, jo – det skal nok blive en populær familiebil.

Kommer i tre designs

De udvendige mål er egentlig små, når man tænker på pladsen inde i bilen. Fiat 500L er med sin længde på 4,14 meter kun 10 cm længere end en Punto.Men det er mellem akslerne at alle 10 cm er placeret, og det forklarer de gode pladsforhold.

Udformningen af Fiat 500L har taget lang tid, og flere design-forslag har været i spil.
Udformningen af Fiat 500L har taget lang tid, og flere design-forslag har været i spil.
Fiat 500L skal sælges som en livsstilsbil til den almindelige familie. Den skal først og fremmest løse transportopgaverne på tilfredsstillende vis, men det må gerne ske på en sjov og involverende måde. Der kommer derfor tre forskellige designlinjer: Pop World, Easy World og Lounge World.

Det er inde i bilen de store forskelle ses, og her er Pop den smarte, stylede udgave med stærke farver og tydelige kontraster. Easy byder på lyst interiør og afslappede farver mens Lounge med sine varme farver, læderindtræk og glastag byder sig til for dem, der nyder livet i alle stunder.

Fås også i orange

Fiat 500L kommer i første omgang som en fempersoners mini-MPV. Senere følger flere varianter, bl.a. en forlænget udgave med plads til syv.
Fiat 500L kommer i første omgang som en fempersoners mini-MPV. Senere følger flere varianter, bl.a. en forlænget udgave med plads til syv.
De udvendige farver vil også kunne opdeles i tre grupper. Den første er den klassiske afdeling med glade farver fra 1970erne såsom orange og gul. Den næste indeholder sofistikerede farver som aubergine eller tomatrød, mens den sidste gruppe henvender sig til dem, der gerne vil personalisere bilen med tofarvet metallakering.

I alt kommer den nye Fiat 500L således til at dukke op i et utal af varianter. Ikke mindst, hvis man medregner valgmulighederne mellem to benzinmotorer og to dieselmotorer. Mest interessant er nok en ny udgave af den tocylindrede, benzindrevne turbomotor med 105 hk.

Ny fabrik i Serbien

Fiats designchef Roberto Giolito viser i denne korte film, hvorledes linjerne i Fiat 500L har rødder tilbage til de historiske biler som Fiat 500 og Fiat Multipla. Der er også gode billeder inde fra bilen, hvor farver og indtræk varieres for at vise bilens mange muligheder  og så er det en sjov demonstration i en dygtig designers evne med en pen og et stykke papir.

Modsat mange andre biler fra Fiat skal 500L sælges i meget store dele af verden i samme udformning, og Fiat har derfor bygget en helt ny fabrik i Serbien, der skal stå for produktion af både denne første udgave og de kommende varianter.

Endnu kender vi ikke prisen, men Fiat peger selv på Citroën C3 Picasso som sin største konkurrent, og holder det, vil en startpris på lidt under 200.000 kroner sikkert være et godt bud.

Se filmen med Fiats designchef til højre.