Danmarks mest trafikerede vej, Køge Bugt Motorvejen, har fået politisk førstehjælp.

Dermed har der været udsigt til delvist kun at flytte proppen.
Penge til de sidste fem km
Men nu har et politisk flertal på Christiansborg fundet penge til at gøre udvidelsen helt færdig, så den ottesporede strækning kan føres de fem km ned til motorvejskryds Køge Vest, hvor motorvejen deler sig i to firesporede motorveje.
FDM er godt tilfreds med, at der alligevel har kunnet findes finansiering til en udvidelse af den sidste strækning på Danmarks mest trafikerede motorvej, så der ikke efterlades en sekssporet strækning med stor risiko for kødannelse.
Vejarbejdet begynder i påsken
Arbejdet med første etape har været i gang i et årstid, men det er først nu omkring påske, at vejarbejdet for alvor rykker ind på vejbanen.
Det nuværende arbejde er blevet fremskyndet, så selve udvidelsen kan klares på to år og dermed være færdig i 2015.
780 mio. kr.
Tegningerne til den sidste strækning ligger klar i skuffen, men Vejdirektoratet forventer dog, at det egentlige arbejde i marken først kan begynde i 2015, og at Køge Bugt Motorvejen står helt klar i sin fulde bredde senest i 2018.
De fem kms udvidelse vil koste ca. 780 mio. kr. med dagens ret lave priser på entreprenørarbejde. De gunstige priser betyder også, at første etape ser ud til at blive 120 mio. kr. billigere end budgetteret. De penge flyttes til anden etape, som dermed kræver ca. 661 mio. kr. fra statskassen.