I 2011 døde 220 i trafikken. 2.172 blev alvorligt tilskadekomne og 1.867 lettere tilskadekomne. I år 2020 skal der højst være 120 mennesker, der mister livet i trafikken og maksimalt må 1.000 personer blive henholdsvis alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne.
Sådan er visionen i Færdselssikkerhedskommissionen, der netop har præsenteret en ny handlingsplan, der er et idékatalog til politikerne over mulige tiltag, som kan øge sikkerhed i trafikken frem mod 2020.
Blandt flere end 70 forslag kan nævnes bedre køreundervisning, fokus på at gøre vejene mere sikre, incitamenter til at fremme mere sikre biler og bedre datagrundlag omkring ulykkerne.
Tre uhensigtsmæssige forslag
FDM har aktivt deltaget i arbejdet udformningen af idékataloget.
- Handlingsplanen indeholder mange gode forslag til at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og det har været et vigtigt samarbejde, der har skabt et fint idékatalog, der vil gavne sikkerheden på vejen, siger Thomas Møller Thomsen, adm. direktør, FDM.
Men ved tre af forslagene har FDM strittet imod, da de vil have for omfattende konsekvenser for bilisterne.
Fartbøde til bilejeren
Blitzes en bil af en fotovogn er det i dag politiets opgave at sikre identifikation af føreren. For at lette politiets administration foreslår Færdselssikkerhedskommissionen, at der ses på erfaringer fra udlandet, hvor det i nogle lande er praksis, at fartbøder gives direkte til bilejeren, uanset hvem der måtte have ført bilen.
- At gøre nogen ansvarlige for andres lovovertrædelser bidrager på ingen måde til en øget færdselssikkerheden, siger Thomas Møller Thomsen.
Han påpeger desuden, at der er tale om en retssikkerhedsmæssig glidebane.
- Hvorfor skal bilejerne overtage politiets arbejde og inddrive bøder fra den, der har lånt bilen? Det eneste formål med forslaget er at gøre politiets administrative arbejde lettere, men det bør ikke veje tungere end hensynet til retssikkerheden.
Klip ved 20 procent fartoverskridelse
I dag vanker der klip i kørekortet ved en fartoverskridelse på 30 procent. Fremover bør den kun være på 20 procent, lyder forslaget.
- Klip i kørekortet blev indført for at kunne sanktionere mod særligt farlige trafikovertrædelser. Men hvis man får klip for at køre 12 km/t for stærkt på en vej med en hastighedsgrænse på 60 km/t, så er der ikke nødvendigvis tale om en alvorlig trafikfarlig forseelse, siger Thomas Møller Thomsen.
FDM frygter at bilisterne mister respekt for klippekortordningen og savner dokumentation for effekten.
For at få flere bilister til at respektere hastighedsgrænser peger FDM i stedet på øget anvendelse af lokale hastighedsgrænser, der er afstemt de lokale vejforhold.
Lavere promillegrænse
Et tredje forslag er, at promillegrænsen skal nedsættes fra de nuværende 0,5 til 0,2. Samme grænse findes bl.a. i Sverige.
- Der findes ingen dokumentation for, at man er til mindre fare for sine medtrafikanter, hvis man har en promille under 0,2 i forhold til at have en promille på mellem 0,2 og den nuværende 0,5, påpeger FDMs administrerende direktør.
Argumentet for at nedsætte grænsen er bl.a., at folk helt vil afholde sig fra at drikke alkohol, når de skal køre bil.
- For de fleste vil det stadig være lovligt at køre efter at have indtaget en genstand, og en voksen mand vil stadig kunne køre lovligt ca. en time efter, han har indtaget to genstande. Derfor vil der stadig blive spekuleret i, hvornår der skal køres bil.