Danske bilister bliver bedre og bedre til at køre med vinterdæk om vinteren.
Da sneen lå over det meste af landet i uge tre, var brancheforeningen Dækbranchen Danmark ude og registrere dæk. Resultatet var opmuntrende højt: 88 procent af alle personbiler, der havde vovet sig ud, havde vinterdæk på.
SE OGSÅ: FDM anbefaler vinterdæk
Fra 85 til 88 procent
Det er en pæn stigning fra året før, hvor andelen var 85 procent. Ved første optælling i 2006 var det kun godt halvdelen af bilerne, der kørte med vinterdæk om vinteren.Dækbranchen kunne konstatere en overvægt af biler vest for Storebælt, hvor jyderne vejer tungest, med vinterdæk.
Bedst i vest
89 procent af bilerne vest for Storebælt kørte på vinterdæk, mens det var 86 procent øst for Storebælt.
Optællingen foregik 31 steder i landet, og knap 5.000 biler fik registreret deres dækmontering.
SE OGSÅ: FDMs vinterdæktest 2015/2016