Audi A3 i skarpere stil - og som sedan?

Audi tager tilløb til lanceringen af næste generation A3 ved at vise en konceptudgave, som usædvanligt er en sedan.

Den nye Audi A3 i konceptudgave.
Nyt om biler

En ny A3 er lige om hjørnet. Det er helt officielt nu. Men der går nok et halvt års tid, før afløseren for den otte år gamle kompaktmodel er klar i butikkerne.

A3 sedan måler 4,58 meter i længden - 6 cm mindre end VW Jetta.
A3 sedan måler 4,58 meter i længden - 6 cm mindre end VW Jetta.
Opvarmningen til modelskiftet er i gang, for på biludstillingen i Genève primo marts viser Audi en konceptudgave af den kommende A3.

Tiden moden til sedan?

Bemærkelsesværdigt er, at konceptet har sedankarrosseri. Hidtil har A3 kun eksisteret som tre- og femdørs (foruden cabriolet). At konceptbilen er en sedan, betyder ikke, at Audi nødvendigvis vil bygge en lille firedørs. Men især til lande som USA og Østeuropa og Asien vil det give fin mening.

I givet fald kan A3 sedan blive søsterbil til VW Jetta og en åndelig efterfølger til Audi 80, der - med nutidens målestok - var en lille sedan og udgik i 1994.

En sedan vil være relevant for Audi at have i USA og i Asien.
En sedan vil være relevant for Audi at have i USA og i Asien.
Den målte 4,58 meter i længden, hvor den nye A3 sedan er 4,44 meter. A3 Sportback (femdørs) i den nuværende generation er 4,29 meter. Konceptbilen er syv cm bredere og tre cm lavere end A3 Sportback.

Skarp front

Inden udstillingen i Genève er der kun frigivet tegninger, men de viser en skarpskåret front, der vil betyde en større forandring end ved det aktuelle generationsskifte hos A6.

Audi har proppet en 408 hestes, femcylindret benzinturbo i konceptbilen.

Produktionsudgaven af den nye A3 står givetvis på Frankfurt-udstillingen til september med salgsstart nogenlunde samtidig.