Slut med ESC-løse biler

Renault gør nu antiskrid-systemet ESC til standard på Twingo. Dermed kan man reelt ikke købe en ny bil uden det vigtige sikkerhedsudstyr, som FDM i årevis kraftig har tilrådet. En Ford findes dog i prislisten. Fra nytår kan helt nye bilmodeller ikke indregistreres i EU uden sikkerhedsudstyret.

Nyt om biler

Når lageret af gamle Renault Twingo er solgt, er det slut med at kunne købe ny bil i Danmark, der ikke har det vigtige antiudskridningssystem forkortet ESC.

Dermed er en sort kapitel om usikre biler definitivt afsluttet. Twingo er – muligvis på marginale biler – den sidste fabriksnye model, der ikke har haft ESC som standard. Den næstsidste af betydning var en af Danmarks mest solgte biler, Aygo, men Toyota besindede sig i foråret.

Ford kan dog formentlig snart få æren af at have eneste ESC-løse bil i prislisten, nemlig Fusion. Der blev indregistreret nul i oktober, to i september og fem i august. 

Standard fra februar

Twingo får ESC som standard, når en kraftig faceliftet version lanceres til februar. I mange lande kan Twingo – og andre biler – stadig fås uden, men den danske importør har nu valgt at inkludere i standardudstyret.

Den fornyede Twingo stiger en anelse i pris ved fornyelsen – ca. 3.000 kr. – men hidtil har ESC kostet 5.000 kr. i tilvalg. Billigste model vil fremover koste 96.580.

ESC er snart EU-krav

ESC er særdeles effektivt til at sikre mod udskridninger og er den største enkelt-forbedring af sikkerheden siden sikkerhedsselen.

EU-lovgivning betyder, at det fra 1. januar ikke længere er muligt at få typegodkendt en helt ny bilmodel i Den Europæiske Union uden ESC. Men Renault var ikke tvunget til det, for biler, der som Twingo allerede er godkendt må sælges et stykke tid endnu.