Syv i finalen til ‘Car of the Year 2016’

58 Jurymedlemmer fra 22 lande har stemt og resultatet sender syv spændende bilnyheder i finalen, hvorfra der nu skal kæmpes om titlen ‘Car of the Year 2016’.

Bruttofeltet til Car of the Year 2016. Nu er syv gået videre til finalen.
Nyt om biler

Det er syv meget interessante bilmodeller, der indtil 29. februar kan kalde sig „Finalist Car of the Year 2016“. Den dag vil vinderen af titlen blive offentliggjort, men nu ved vi, at vinderen vil være at finde blandt de syv nominerede biler.

Fra Danmark er det FDM-Motors Søren W. Rasmussen der har stemt, og han er ikke helt uenig i afgørelsen:

- Jeg havde selv fire af de syv biler på min stemmeseddel, men havde som en dansk vinkel skiftet den store BMW 7-serie ud med den mere danskervenlige Mazda CX-3, ligesom Jaguar XE i min verden var skiftet ud med Mazda 2. Men bortset fra de forskelle er resultatet identisk med min indstilling.

De syv finalister er i alfabetisk rækkefølge:

Audi A4
BMW 7-serie
Jaguar XE
Mazda MX-5
Opel Astra
Skoda Superb
Volvo XC90

AFSTEMNING: Hvilken bil, synes du skal vinde finalen i Car of the Year 2016

Inden den endelige afstemning om vinderbilen kan finde sted, skal de syv finalister testes intensivt, hvilket blandt andet sker ved et fælleseuropæisk arrangement på testbanen Mortefontaine lidt uden for Paris til februar.