Smugkik på forvokset Smart

Smart-mærket er på vej tilbage til de lidt større klasser. Konceptbilen Forstars varsler en fempersoners Smart. Showbilen er eldrevet.

Frisk og fornyet, men også genkendelig som en Smart er konceptbilen Forstars.
Nyt om biler

Smart har smurt rigeligt på med effekter, og konceptbilen Forstars er mest af alt et festligt trækplaster på Smarts stand på Paris-udstillingen i mangel af en rigtig nyhed de næste halvandet til to år.

Ikke desto mindre skal der nok være stiltræk, der går igen, når Smart i 2014 og 2015 lancerer en ny topersoners Fortwo og en ny fire-fempersoners afløser for Forfour, der udgik i utide.

Udvikles af Renault

Konceptbilen har udstråling som en SUV. At den næste Smart Forfour kommer i en firehjulstrukket version kan ikkr udelukkes.
Konceptbilen har udstråling som en SUV. At den næste Smart Forfour kommer i en firehjulstrukket version kan ikkr udelukkes.
Begge nye biler bliver i al væsentlighed udviklet af Renault, og den største af dem får teknik fælles med den næste Twingo.

Forstars er 3,550 meter i længden, 1,71 meter i bredden og har en akselafstand på 2,47 meter. Det passer meget godt med en bil i mikroklassen som f.eks. Twingo. Højden er relativ stor: 1,51 meter.

Den ”alubeam rouge”-farvede showbil i Paris kaldes en SUC for sports utility coupe. Et hjemmeskabt begreb der her dækker over en topersoners, SUV-agtig fritidsbil.

82 elektriske heste

I kabinen er der smurt tykt på med konceptbil-effekter.
I kabinen er der smurt tykt på med konceptbil-effekter.
Motoren er en Brabus-tunet elmotor med 60 kW, svarende til 82 hestekræfter, hvilket er noget mere end dagens eldrevne Fortwo. Batteriet indeholder ganske meget energi: 17,6 kWh, og topfarten opgives til 130 km i timen.

Trods etiketten ”sports utility” lader det til, at konceptbilen nøjes med tohjulstræk.