For femte gang står bilsitet Streetfire.dk den kommende weekend bag et stort bilshow i Bella Center i København.
Udstillingshallerne vil fra 2. til 4. november være ”forvandlet til et sandt imperium med over 500 af de flotteste, vildeste, mest ombyggede biler.”
På 23.000 kvadratmeter kan man ifølge arrangørerne opleve Skandinaviens flotteste amerikanerbiler, 20 af Europas bedste airbrushere, ”Danmarks vildeste projektbil” og masser af motorcykler.
Hal med dyre luksusbiler
Som noget nyt vil der være en luksushal med Ferrari, Maserati, Koenigsegg, Bugatti Veyron og AC Cobra.
Desuden er det muligt at møde bl.a. racerkøreren Jan Magnussen, prøve Top Gear Experience med The Stig bag rattet I en simulator, og der vil være en såkaldt Drifting Arena, hvor flere end 20 drift- og brænderbiler hele weekenden, vil udlægge et tykt lag dækrøg.
Entréen koster 150 kr.