Kører du for stærkt og får en fartbøde, skal du i dag selv betale den. Men fremover kan du som bilejer også blive pålagt at betale en fartbøde, selv om du slet ikke har kørt bilen.
Sådan bliver de nye regler ifølge et lovforslag, der indfører såkaldt objektivt ansvar for bilejere ved hastighedsovertrædelser. Det betyder, at bilejeren er ansvarlig for at få bøden betalt, uden at det skal konstateres, hvem der begik den strafbare handling.
Når bøden ankommer med rudekuverten, har bilejeren 30 dage til at få vedkommende, der har kørt bilen, til at erkende overtrædelsen og betale bøden. Ellers skal bilejeren selv betale. Dermed er det ikke længere politiets opgave at finde den skyldige, men i stedet bilejeren, som risikerer at blive straffet uden at have overtrådt færdselsloven.
Reglen kommer til at gælde for alle, der bliver blitzet af politiets fotovogne, når de overskrider hastigheden med op til 30 procent - altså inden det giver et klip i kørekortet.
Dansk enegang
Den nye lov om objektivt ansvar i visse sager om hastighedsovertrædelser er en nyskabelse i dansk ret, og det viser sig, at Danmark går enegang på området.
I et svar fra justitsminister Karen Hækkerup (S) til Folketinget i forbindelse med lovbehandlingen, er der nemlig ikke kendskab til metoden i andre lande, som Justitsministeriet har indhentet svar fra. I Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Storbritannien kan alene føreren på gerningstidspunktet straffes for hastighedsovertrædelser, mens Holland har en variant af den kommende danske model.
FDM er ikke tilfreds med den nye lov, da den forringer bilisternes retssikkerhed.
– Udgangspunktet i retspraksis er, at man straffer synderen og ikke f.eks. ejeren af en bil. Det har en større præventiv effekt, at man går efter den skyldige, og at det er den person, politiet har kontakt med. Det kan være ubehageligt for den enkelte at bede andre om at betale en bøde, men det bliver de tvunget til, for ellers skal de betale den selv, forklarer juridisk chef i FDM, Per Alkestrup.
LÆS MERE: Bilejeres retssikkerhed på spil
Kun problemer i fem procent af sagerne
Som reglerne er nu, sendes der et rykkerbrev, hvis bilejeren ikke besvarer første brev inden for ca. 14 dage. Besvares det ikke, kontaktes ejeren pr. telefon, inden sagen efterforskes yderligere.
I 2012 skete det i fem procent af sagerne – ca. 11.000 gange – og det bliver af politiet vurderet som særligt ressourcekrævende.
– Det er voldsomt at forringe bilisternes retssikkerhed, fordi der er problemet med at indkræve blot fem procent af bøderne. Folketinget har besluttet, at politiets flåde af fotovogne skal udvides med 75 vogne for at få flere penge i statskassen, ved at der udskrives flere bøder. Men man har overset, at det koster en masse penge at identificere synderne, og derfor lægger man nu den byrde over på bilejerne, siger Per Alkestrup.
LÆS MERE: Fartbøder for en mia. næste år
Færdselssikkerhed over retssikkerhed
Af svarene fra justitsministeren til Folketinget fremgår det desuden, at den nye lov er vigtig, da det fremmer færdselssikkerheden, at synderen hurtigt modtager sin bøde.
– Hvis det bliver den almindelige oplevelse, at en konstateret hastighedsovertrædelse ikke strafforfølges, eller at sagerne ikke ekspederes med den fornødne hurtighed, kan dette have en negativ indvirkning på færdselssikkerheden. Det har således stor betydning for færdselssikkerheden, at det sikres, at det nuværende ”kontroltryk” bevares, også efter at der i den kommende tid sker en markant udvidelse af antallet af ATK-vogne, forklarer ministeren i sit svar.
Justitsministeriet lægger op til, at den nye lov evalueres efter tre år.