Nissan blander brint og strøm

Nissan har en vision om, at alle dets biler skal være uden udslip. I en SUV er 0-løsningen brint i stedet for batteristrøm. Konceptbilen Terra har motorer i selve hjulet.

Nissan Terra har en dramatisk fremtoning.
Nyt om biler

Designet er dramatisk, og det tekniske budskab fra Nissans Paris-koncept Terra er vidtrækkende: Nissan har en vision om, at alle dets biler skal være emissionsfrie.

Det er ikke lige om hjørnet, selv om Nissan er førende med elbiler i kraft af Leaf, de er blevet en rimelig succes.

Batteri dur ikke til offroad

Nissan Terra har en elmotor bygget ind i hvert baghjul.
Nissan Terra har en elmotor bygget ind i hvert baghjul.
Når det gælder nul-emissioner til en SUV, der skal kunne forlade byen, er løsningen ikke en batteri-elektrisk bil, men en brintbil. Terra er sådan en brintbil – en type der har været temmelig fraværende på biludstillinger de seneste år.

Terra-SUVen skaber selv sin strøm om bord i sine brændselscelle ved hjælp af brint.

Tre elmotorer

Strømmen sendes ud til hele tre elmotorer. Foran sidder samme elmotor som i Leaf, mens der inde i hvert baghjul er monteret en lille elmotor. På den måde får bilen firehjulstræk, men sparer en masse transmission og anden teknik, der fylder og vejer.

Terra er udelukkende en konceptbil, og er ikke noget varsel om nogen kommende bil. Men Nissan siger i Paris, at Terra signalerer, at mærket er klar til at masseproducere brændselscellebiler, når brint bliver mere tilgængeligt på tankstationer.