Alfa Giulia skal også være stationcar

Alfa Romeo har tilsyneladende ombestemt sig og lancerer alligevel en stationcar-udgave af den nye Giulia.

Sådan kunne stationcaren se ud. Computerillustration: Lehmann
Nyt om biler

SUV er hot. Stationcars er not. Derfor valgte Alfa Romeo at prioritere en crossover-udgave af Giulia højere end en stationcar, som ellers fandtes i både 156- og 159-serien.

Derfor lancerer Alfa Romeo nu – på Los Angeles Auto Show – SUVen Stelvio. Alligevel kommer der en stationcar. Det oplyser i hvert fald kilder hos Alfa Romeo til branchebladet Automotive News. Oplysningen er ikke bekræftet officielt.

Sådan forestillede Motors spionfotograf sig i 2012, at en Giulia stationcar ville se ud, når den kom på markedet i 2014. Det var mens man troede, bilen skulle bygges på en forhjulstrukket platform. Nu bliver designet nok noget anderledes. Illustration: Lehmann
Sådan forestillede Motors spionfotograf sig i 2012, at en Giulia stationcar ville se ud, når den kom på markedet i 2014. Det var mens man troede, bilen skulle bygges på en forhjulstrukket platform. Nu bliver designet nok noget anderledes. Illustration: Lehmann
SUV-modeller har den strategiske fordel, at de sælger godt over hele verden, mens stationcars er en ren europæisk affære.

Stationcars er vigtige i Europa

Giulia skal bane for Alfa Romeo i Kina og give comeback i USA, men Kina-ambitionerne er droslet ned, og Alfa Romeo vil åbenbart i stedet styrke modellen i Europa. Det kræver en stationcar, som trods alt udgør en betydelig del - 42 procent - af salget i den kompakte premiumklasse. Sedaner står for 33 procent ifølge Jato Dynamics. 

Alfa Romeo Giulia er kommet godt fra start i Europa. I september lå den langt foran både Volvo V60 og Jaguar XE og ’kun’ efter de tre tyske modeller.

SE OGSÅ: Alfa Romeo Giulia - smuk og hurtig