M-klasse med social samvittighed

En ny, tredje generation af Mercedes-Benz store SUV er blevet mere ”venlig” over for andre trafikanter og kører markant længere på literen - 31-40 procent.

Den nye M-klasse er ændret fra ende til anden. Den er blevet en anelse større end den gamle, men fremtræder ikke så voldsom.
Nyt om biler

Mercedes-Benz har netop præsenteret sin nye M-klasse, hvor en bedre brændstoføkonomi og en mindre aggressiv opbygning skal bringe de før så udskældte firehjulstrækkere ind i varmen igen.

Bagenden er kendetegnet ved den hajfinne-lignende hjørnestolpe mellem kabine og bagagerum.
Bagenden er kendetegnet ved den hajfinne-lignende hjørnestolpe mellem kabine og bagagerum.
Den nye M-klasse er stadig en ganske stor bil, og den er primært henvendt til USA, Kina og rige kunder i Europa, men den viser en udvikling, som vil bringe antallet af SUVere op – Tyskland venter at andelen af SUVere vil stige til op mod 28 procent i de kommende år, først og fremmest i kraft af mange nye, mindre SUV-modeller.

40 procent bedre dieseløkonomi

Den nye M-klasse er markant forandret, bl.a. er brændstoføkonomien forbedret med 40 procent ved at gå fra seks til fire cylindre, så nu kan den mest økonomiske udgave køre 16,7 km på en liter diesel. Det giver i øvrigt en rækkevidde på op til 1.500 km på en tankfuld!

Interiøret er løftet til et niveau, der minder om det, man finder i en S-klasse. Som noget nyt fås instrumentbordet pyntet med paneler af asketræ.
Interiøret er løftet til et niveau, der minder om det, man finder i en S-klasse. Som noget nyt fås instrumentbordet pyntet med paneler af asketræ.
Alle dieseludgaverne er forsynet med NOx-katalysator, og det betyder, at udstødningsluften er renere end for mange mindre biler.

Sikkerheden er gjort bedre for fodgængere og mindre biler. Motorhjelmen springer op og virker som en blød landingsplads for fodgængere, og skulle man være uheldig at køre ind i den store firehjulstrækker med en mindre bil, er det godt at vide, at fronten er forsynet med stødabsorberende elementer i en højde, der passer til mindre biler. Alt i alt ændringer, der skal være med til at gøre den store bil mere socialt acceptabel.

Tre motorer

Den nye M-klasse kan allerede nu bestilles, og den mindste udgave er forsynet med en firecylindret dieselmotor på 2.2-liter. Den hedder ML 250 CDI, yder 204 hk, er altid forsynet med firehjulstræk og syvtrins automatgear, og den koster ca. 1.1 mio. kroner. Det er samme pris som forgængeren.

Mellem sæderne er en drejeknap, hvor man kan fortælle bilen, om man kører offroad eller under andre forhold. Ideen er hentet fra Range Rover, men er flot udført.
Mellem sæderne er en drejeknap, hvor man kan fortælle bilen, om man kører offroad eller under andre forhold. Ideen er hentet fra Range Rover, men er flot udført.
Andre motorvarianter bliver ML 350 Blue Tec, der er en sekscylindret 3,0 liters med 258 hestekræfter og en dieseløkonomi på 14,7 km/l. (plus 31 procent).

Eneste benzinmodel bliver ML 350 Blue Efficiency. Her er der tale om en sekscylindret, 3,5 liters, der kører 11,8 km pr. liter. Det er 34 procent længere end før, og motoren har endda fået lidt flere hestekræfter.