Fri bane på jysk motorvej

18. november er udvidelsen af Østjyske Motorvej færdig, så der er seks spor på hele den nye strækning.

Trængslerne på E45 syd for Vejle slutter midt i november.
Trafik

Fra midt i november er der seks brede spor på hele den 13 km lange strækning mellem motorvejskryds Skærup i syd og motorvejskryds Vejle i Nord.
Fra midt i november er der seks brede spor på hele den 13 km lange strækning mellem motorvejskryds Skærup i syd og motorvejskryds Vejle i Nord.
Længe har det været en anstrengende oplevelse at køre på motorvejen ved Vejle. Fire smalle spor uden midterautoværn, tæt trafik og alligevel 80 km i timen. Det har krævet koncentration, særligt hvis man ikke ville ligge i ”lastbilsporet”.

Men nu lysner det for de mange tusinde daglige trafikanter på E45. Vejdirektoratet melder den store udvidelse af Østjyske Motorvej klar midt i november.

Klar 18. november

Der er officiel indvielse 18. november, og dermed er der tre spor i hver retning på hele strækningen og 110 km/t. Dermed vil der være seks spor på hele den 13 km lange strækning fra motorvejskryds Skærup i syd, over Vejlefjordbroen til motorvejskryds Vejle i Nord.

Slem flaskehals er væk

Den nordlige delstrækning stod klar i oktober, og nu er det altså hele udvidelsesprojektet, der er færdigt.

Med seks spor mellem de to motorvejskryds vil en af værste trafikale flaskehalse på det danske motorvejsnet været fjernet.

Nyt tilslutningsanlæg

Det nye tilslutningsanlæg Vejle Syd åbner også 18. november.
Det nye tilslutningsanlæg Vejle Syd åbner også 18. november.
Samtidig tages en ny til- og frakørsel på motorvejen i brug. Det er tilslutningsanlægget ved Grønlandsvej lige syd for Vejle, som får navnet <61B> Vejle Syd.

Det giver mere direkte adgang til bolig- og erhvervsområder her. Desuden vil det skabe forbindelse til en planlagt vej, der skal skabe direkte forbindelse fra motorvejen til Billund – uden om Vejle by.

Den store motorvejsudvidelse har et budget på 1,5 mia. kr.