Dansk biludstilling bliver forsinket

”Biler i Bella” i København bliver udskudt fra marts til oktober. Marts er ikke det rette tidspunkt, lyder begrundelsen.

Nyt om biler

Der bliver alligevel ikke biludstilling i København til marts. Arrangørerne har netop besluttet at udskyde udstillingen til slutningen af oktober.

Bella Center, der står bag ”Biler i Bella” havde ellers sagt og planlagt, at den danske bilmesse skulle finde sted til marts. Det har traditionelt været terminen for Bella-udstillingen og passer med, at foråret er højsæson for bilkøb.

Sidst i oktober

Men i samarbejde med brancheforeningen De Danske Bilimportører har det nu besluttet at flytte udstillingen til 25. til 28. oktober 2012.

I en pressemeddelelse fra udstillingscentret begrundes det blot således:

Timingen forkert

”I bilbranchen finder man dog ikke timingen i marts måned rigtig for afholdelse af udstillingen.”

Oktober-terminen er ca. samme tidpunkt, som 2011-udgaven af ”Biler for Alle” i Herning fandt sted.