Fiat dumper pris på storfamiliebil

Fiat 500L Living bliver 22.000 kr. billigere i grundudgaven og 74.000 kr. kr. i topversionen. Prisfaldet er “permanent”.

Fiat 500L Living er 4,35 meter lang og har plads til syv.
Nyt om biler

En syvpersoners familiebil er blevet noget billigere at få fingre i som ny, efter at Fiat har sænket priserne på sin langsomt sælgende 500L Living.

Det er nu muligt at få bilen for 204.000 kr. i en version med 105 heste benzinmotor og med fem sæder. Hidtil har bilen kostet fra 226.000 kr.

En tredje sæderække koster 15.000 kr. og bringer prisen op på 219.000 kr.

Andet prisfald

Det er anden gang i modellens levetid, at der der kommer betydelige prisfald. De nye priser betegner Fiat-pressechef Steffen Holm som “permanente”, selv om prisfaldet omtales om “sommerpris”.

En dieselmodel med 95 hk koster 234.000 kr., ligeledes med Popstarudstyr, mens topmodellen med 120 hk diesel og Lounge-udstyr er sat ned til 274.000 kr. Det sidstnævnte er et dyk på 74.000 kr.

Stort bagagerum

Også her er tredje række ekstraudstyr.

Fiat 500L Living er forlænget 20 cm i forhold til den fempersoners 500L, så der er mulighed for syv sæder. Med fem sæder i brug er bagagerummet særdeles stort; 630 liter.

SE OGSÅ: Fiat sænker prisen på MPV