Nu kommer stærekasserne

Automatisk trafikkontrol er på vej landet over, efter ny undersøgelse viser, at det får farten ned. FDM bakker op, men understreger, at det skal handle om trafiksikkerhed og ikke provenu.

Automatisk trafikkontrol, stærekasser
Trafik

Stærekasser langs de danske veje får bilisterne til at lette foden fra speederen. Det viser en evalueringsrapport fra DTU Transport. Efter års debat for og imod ser den automatiske trafikkontrol, eller stærekasser som de små ubemandede kasser også kaldes, dermed ud til at blive fast inventar på de danske veje. Det slog justitsminister Lars Barfoed sidste uge fast efter at have læst DTUs evalueringsrapport om sidste års forsøg.

Her gennemførtes fra januar 2009 til januar 2010 et forsøg med opsætning af stærekasser på ti udvalgte vejstrækninger på Sjælland. Forsøget viste blandt andet, at farten omkring stærekasserne på landeveje, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t, falder med 10-11 km/t. Derfor har ministeren nu bedt Rigspolitiet og Vejdirektoratet udpege de op mod 500 steder landet over, hvor der kan sættes automatisk trafikkontrol op.

Mere synligt politi

Hos FDM har politisk konsulent, Torben Lund Kudsk med interesse fulgt forsøget med stærekasser.

"Helt grundlæggende ser FDM hellere mere synligt politi på vejene end automatisk trafikkontrol, ATK. Men FDM er samtidig opmærksom på, at stationær ATK kan være en god løsning til at bringe farten ned og dermed mindske risikoen for uheld på særligt farlige vejstrækninger," siger Torben Lund Kudsk.

FDM er enige i evalueringsrapportens konklusion, som bl.a. slår fast at hvis der skal opstilles stationær ATK, skal det være punkt-ATK og ikke strækings-ATK. Sidstnævnte måler gennemsnitshastigheden mellem to punkter på en vejstrækning og indebærer en række ulemper som sideveje m.v. Samtidig er erfaringerne fra udlandet med stræknings-ATK stadig meget mangelfulde.

Må ikke være en pengemaskine

En del af debatten for og imod stærekasser har gennem årene handlet om, hvorvidt de overhovedet havde en præventiv effekt, eller om der reelt var tale om pengemaskiner langs vejene. Og selvom effekten af stærekasserne nu synes at være dokumenteret, fastholder FDM, at stærekasser alene skal sættes op af præventive årsager.

"Da fartkontrol bør handle om trafiksikkerhed og ikke om et provenu til statskassen er en forudsætning for FDMs opbakning, at der også fremtidige ATK’er skiltes tydeligt, så bilisterne advares om ATK, men også om at de kører på en særlig farlig vejstrækning," siger Torben Lund Kudsk.

Hvor mange stærekasser der vil blive sat op, og hvornår de vil være klar til at blive taget i brug er endnu uvist. Men ifølge justitsminister Lars Barfoed vil et antal mellem 100 og 500 være et realistisk bud.

Ifølge evalueringsrapportens konklusioner, vil 500 stærekasser forhindre mellem 17 og 66 personskadeuheld om året.