De Lorean lander igen

Bilmodellen var så obskur, at den kun blev omtalt ganske kort i Motor i 1981, da den var med på biludstillingen i Genève. Men netop i dag er De Lorean DMC-12 aktuel igen - ikke på vejene men på film.

Bilist

Den specielle De Lorean DMC-12 med mågevingedørene blev udødeliggjort i filmtrilogien Tilbage til fremtiden. Bilen er vel filmenes næstmest populære efter hovedpersonen Marty McFly, spillet af Michael J. Fox.

Den første film udkom i 1985, og bilen er den tidsmaskine, som bringer ham og hans ven, videnskabsmanden ”Doc” Emmet Brown, på en rejse til fortiden.

Bilen får igen opmærksomhed, da det i dag – 21. oktober 2015 – er den dato, hvor Marty McFly lander i fremtiden for at redde sine børn i Tilbage til fremtiden II fra 1989.

Hele trilogien bliver vist i dag i biografer flere steder i landet.

Flyvende biler og Skype

Fans af filmene – og bilen – kan passende benytte dagen til at gense filmen, der gav et bud på, hvordan hverdagen ville se ud 26 år ude i fremtiden – her i 2015.

Bl.a. ville vi ”køre” i flyvende biler, der fløj på ”motorveje” i luften og landede via ramper, inden de kørte på fire hjul i byerne. Bilerne blev drevet af skrald fra affaldsspanden, og selv om vi har biobrændstof, må man sige, at filmen ramte forkert m.h.t. biler.

Snørebånd, der binder sig selv, og selvtørrende jakker har vi heller ikke fået. Det populære svævende hoverboard (skateboard uden hjul) er heller ikke udviklet, selv om flere har annonceret, at det var på vej.

Men i andre tilfælde var forudsigelserne helt rigtige. Bl.a. videoopkald, som vi i dag foretager via Facetime og Skype, og store fladskærme er også blevet hvermandseje. I filmen benytter man fingeraftryk til at identificere sig, som man f.eks. i dag også gør det på nogle smartphones.

Kort karriere på vejene

De Lorean DMC-12 blev i øvrigt produceret i Nordirland med britisk statsstøtte og kom på markedet i 1981.

Manden bag var John Zachary De Lorean, der var vicepræsident i GM, inden han overraskende sagde op for at skabe sin egen sportsvogn. Med 132 hestekræfter blev det dog ikke ligefrem en racer, og det haltede med kvaliteten.

Det var primært amerikanere, der købte de i alt 8.583 eksemplarer, der blev produceret, inden firmaet krakkede allerede i december 1982.

Der var angiveligt planer om en dansk importør, men bilen nåede aldrig det danske marked som ny. Til gengæld er der en håndfuld brugte De Lorean’er i Danmark, og en af dem kunne man læse om i MotorClassic nr. 02 i efteråret 2007.