Dermed er den mere unik Citroën, end første generation, hvor særligt C1 og Peugeot 107 lignede hinanden meget. Nu er der tydelige fællestræk med de nyeste Citroën-modeller.
Muntert design
Et muntert design kalder Citroën det selv, om omtaler profil og front som ”energisk”, og hvor lygtedesignet giver bilen et næsten ”skælmsk” udtryk.
C1 kommer atter både som tre- og femdørs, og som det er tilfældet med Peugeot 108 tilbydes en delvis åben udgave med stort stofkaleche. Denne version hedder hos Citroën Airscape.Stor skærm i kabinen
Også C1 er særlig ved at kunne fås med en stor, syvtommers trykfølsom skærm. Men som Peugeot viser Citroën ikke billeder af kabinen.
Andre nye ting er mulighed for nøglefri adgang og start, bakkamera og hill-holder.
Der bliver to benzinmotorer at vælge imellem, 68 og 82 hk. Førstnævnte kører officielt 23,3 km pr. liter.
I Danmark til juni
Citroën C1 introduceres i Danmark stort set samtidig som sine to søskende, Peugeot 108 og Toyota Aygo, nemlig til juni.