Bilsalget i forårshumør

Foråret tegner til at blive alt andet end forsømt hos de danske bilforhandlere, som havde den bedste marts måned i tolv år. Se de ti mest solgte biler her.

Bilsalget i forårshumør
Nyt om biler

I alt 16.381 nye personbiler fik nummerplader på i marts, og det er en stigning på 17 procent i forhold til samme måned sidste år.

Dermed har branchen nu oplevet 16 måneder i træk med konstant fremgang.

Det er især de helt små biler, der er kørt ud fra forhandlerne rundt om i landet. Mest populær var Chevrolets lille Spark, der ifølge De Danske Bilimportører blev solgt i 654 eksemplarer, mens en anden lille bil, Toyotas Aygo, indtog andenpladsen i marts' top ti med 440 stk.

En del af forklaringen på marts måneds pæne tal er leasingbilernes succes. Der blev leaset 4.684 nye personbiler i sidste måned, og det er en vækst på 27 procent i forhold til marts 2010.

Top ti for salg af nye personbiler i marts 2011
Placering Mærke/model Antal solgt Markedsandel
1 Chevrolet Spark 654 4,0%
2 Suzuki Swift 440 2,7%
3 Toyota Aygo 422 2,6%
4 Ford Fiesta

413

2,5%
5 VW Passat 400 2,4%
6 Opel Corsa 387 2,4%
7 Hyundai i10 380 2,3%
8 Skoda Fabia 376 2,3%
9 Mazda 6 352 2,1%
10 Peugeot 206 348 2,1%