Er der noget i vejen i din kommune?

Mange af de forhold og forhindringer, du møder på vejene, bliver bestemt af din kommune. Derfor sætter FDM fokus på betydningen af kommunalvalget for dig som bilist, og vi vil gerne høre din mening om din kommune.

Bilist

Det er ingen hemmelighed, at vejvedligeholdelse, snerydning, betalingsparkering og andre trafikrelaterede emner ikke er de mest debatterede i de lokale valgkampe, inden der sættes kryds på stemmesedlen ved et kommunalvalg.

For det er formentlig fristende for lokalpolitikere ubemærket at ignorere den tyste og krakelerede asfalt og fokusere på højtråbende pårørende, der vil have tidssvarende skolebøger, en ny svømmehal eller bedre ældrehjælp.

Stor indflydelse på vores hverdag

Men kommunerne har stor indflydelse på vores hverdag som bilister, og derfor har FDM i en ny stor undersøgelse spurgt til bilejernes prioriteringer inden grebet om kuglepennen i stemmeboksen. Den viser, at vejvedligeholdelse er dét trafikrelaterede emne, der optager flest bilister, mens trafiksikkerhed og cykelstier følger efter som de mest væsentlige.

Du kan læse mere om undersøgelsen i den kommende udgave af Motor, og frem til valgdatoen vil FDM sætte fokus på kommunalvalgets betydning for dig som bilist her på FDMs hjemmeside og i Motors spalter.

Bedøm din kommune

Vi vil også meget gerne høre din mening om forholdene i din kommune. Er den god eller dårlig til at vedligeholde veje, rydde sne, skabe parkeringspladser m.m.?

STEM HER:  Bedøm din kommune

Her kan du også se, hvordan den klarer sig i forhold til landets øvrige kommuner.

Hvis du har en god historie om din kommunes problemer eller en god indsats, så skriv den gerne via mail til