527 eldrevne personbiler kom ud på de danske veje i 2012. Det er det største antal nogensinde på et år og 14 procent flere end i 2011.
Men det er langt under, hvad både elbilbranchen og skeptikere havde forventet. 2012 – oprindelig 2010 og 2011 – var udpeget til elbilens gennembrudsår, men de 527 svarer kun til 0,3 procent af bilsalget.
136 varevogne
Relativt bedre er det gået for eldrevne varevogne. Dem er der indregistreret 136 af – hvor Renault Kangoo tegner sig for de 120.
Renault Fluence Z.E. blev en klar nr. ét, men nåede ikke op på 200 styks trods en massiv reklamekampagne fra elbiloperatøren Better Place. De 86 er afsat til private.
Meget langt fra målet
Der skal betydeligt mere gang i salget, hvis Better Place skal nå sin ambition om 20.000 kunder i perioden 2012-2014, heraf de ca. 15.000 Renault Fluence-brugere. Det vil nu kræve, at der sælges flere end 600 Fluence hver måned de næste to år.
Renault Fluence forbliver at være den eneste bil med batteriskifte,
2013 byder på tre andre interessante elbiler, som potentielt kan blive kunder hos Better Place, men ikke skabe trafik på de gabende tomme skiftestationer.
Det er Renault Zoe, Tesla S og VW Up.
Elbilsalget 2012 |
|
Model |
Antal |
Renault Fluence Z.E. |
198 |
Peugeot Ion |
90 |
Citroën C-Zero |
86 |
Nissan Leaf |
73 |
Mitsubishi Imiev |
25 |
Garia Monaco 2+2 |
14 |
Tesla Roadster |
12 |
Garia Monaco |
11 |
Eagle |
10 |
Club Car Villager |
2 |
Fiat E-Scudo |
1 |
Hummer |
1 |
Mega City |
1 |
Reva G-Wiz |
1 |
Øvrige |
2 |
I alt |
527 |
Kilde: De Danske Bilimportører