I disse dage udsender Vejdirektoratet magasinet "På Vej", der er en årlig oversigt over hele det danske motorvejsnet med angivelser af alle de steder langs vejnettet, hvor der findes infoterier, rastepladser, tankstationer og spisesteder.
Bilister og andre interesserede kan hente det gratis på alle rastepladser og infoterier i hele landet samt på biblioteker og turistbureauer.
Inspiration til udflugter
Der er også detaljerede kort og guides over de forskellige landsdele i magasinet, så man kan få gode ideer til aktiviteter og udflugter, når man bevæger sig rundt i landet.
- ”På vej er et supplement til den elektroniske information. Når tiden er til det, kan det godt betale sig at tage den nærmeste frakørsel og se, hvilke attraktioner og oplevelser, der venter langs de danske motorveje. I afsnittet Kort og Guides kan du læse facts, beskrivelser og historier fra de forskellige regioner i Danmark, står der skrevet i magasinets indledning.
Hvad betyder skiltet?
Skulle benzintanken være ved at være tom, kan du også se, hvor nærmeste tankstation er, og det er ligeledes praktisk information om færdselsregler, færgeafgange og førstehjælp.
Bagest i magasinet findes en oversigt over vejenes historie, og du kan blive klogere på tallene på de hvide kantpælene langs vejene. Desuden bliver det forklaret, hvad ITS dækker over, ligesom der er et afsnit med afstande og køretider og en forklaring på de skilte, man møder på motorvejen.
Læs "På Vej" her i elektronisk udgave