Bilen kan i år fejre sine første 125 år med en historie rig på teknologiske fremskridt og landvindinger. Blandt de største er den trepunktssele, som siden 1950’erne har reddet millioner af liv.
På samme måde har airbaggen siden sin introduktion i biler i midten af 1970’erne reddet millioner af liv. At airbaggen ligesom trepunktsselen har haft afgørende betydning for, at biler i dag er mere sikre end nogen sinde, kan ingen være i tvivl om.
Det kan derfor undre, at airbags i Danmark er afgiftsbelagt, som tilfældet er.
I dag udløser kun airbag nummer tre til seks et fradrag i registreringsafgiften på hver 1.280 kroner. Herefter tikker afgiftstaxametret igen for fuld styrke for hver ekstra airbag bilen har.
I FDM har vi svært ved at se fornuften og for den sags skyld også det rimelige i, at sikkerhedsudstyr i den grad beskattes. Det harmonerer heller ikke med de politiske ønsker om en bedre trafiksikkerhed. Desværre bliver det ved ordene, og i stedet efterlades man med det indtryk, at når alt kommer til alt, går afgiftskroner til statskassen forud for sikkerhed på vejene.
Problematikken omkring afgifter på sikkerhedsudstyr begrænser sig imidlertid ikke alene til airbags, men hele paletten af sikkerhedsudstyr.
Nye biler sælges i stadigt stigende omfang med mulighed for at tilkøbe livreddende sikkerhedsudstyr, der enten kan være med til at hjælpe bilisten med at undgå en ulykke, eller, hvis ulykken sker, sikrem at skaderne på fører og passagerer bliver så lette som muligt.
Mens man i mange af de lande vi normalt sammenligner os med ser dette udstyr solgt i stor stil, går det anderledes trægt med at få de danske biler forsynet med dette udstyr. Forklaringen er, at de danske afgifter på nye biler mere end tredobler prisen. I praksis gør det udstyret ubetaleligt. Et system, der således koster 10.000 kroner fra fabrikkens side, får for forbrugeren en synlig pris på 35.000 kroner.
Det er en uheldig situation. Skal de nye sikkerhedssystemer have en chance for at finde vej til den danske bilpark, foreslår FDM, at man enten lemper eller endnu bedre helt fjerner afgifterne på sikkerhedsudstyr generelt.
At det er vejen at gå, viser eksemplerne med ABS-bremserne og antiudskridningssystemet ESC. Danmark sænkede for år tilbage afgiften for biler med ESC med det resultat, at vi hurtigt blev et af de lande, hvor systemet var mest udbredt. Det samme var tilfældet for biler med ABS-bremser. Ikke mindst ESC anerkendes i dag for sin store andel i, at trafiksikkerheden på de danske veje er blevet bedre.
Erfaringerne fra netop det nævnte udstyr viser med andre ord, at man ved hjælp af sådanne justeringer kan påvirke salget markant, så de nye biler hurtigt opgraderes til højest mulige sikkerhedsniveau.
Det er måske ikke godt for statskassen, til gengæld er det godt for sikkerheden, og det er vel trods alt det vigtigste.
På længere sigt vil det dog være en gevinst for statskassen, da en højere sikkerhed i biler også vil mindske antallet af ulykker med de økonomiske omkostninger, det medfører. For ikke at nævne de menneskelige tragedier, som slet ikke kan gøres op i penge.
Der er derfor sund fornuft i at lade trafiksikkerhed gå forud for afgiftskroner i statskassen.