FDM Forsikring scorer topplacering på kundetilfredshed

FDM Forsikring har de tredje mest tilfredse kunder inden for privatforsikring i Danmark, det viser en ny undersøgelse. Hos FDM er man stolte over placeringen, som afspejler et konkurrencedygtigt produkt og et stærkt bånd til den enkelte kunde.

Foto: FDM Forsikring
Medlemsnyt

FDM Forsikring nogle af Danmarks mest tilfredse kunder, det viser en ny undersøgelse af tilfredsheden blandt kunder inden for privatforsikring. Undersøgelsen er foretaget af EPSI Rating blandt 13 forsikringsselskaber, og FDM Forsikring har fået en tredjeplads. Hos FDM er man meget stolte over den flotte placering:

”Vi er naturligvis stolte over, at vi oplever så stor tilfredshed blandt vores medlemmer. Det er en flot placering, som endnu engang beviser, at FDM Forsikring har et af markedets bedste produkter både i forhold til kvalitet og pris,” siger Thomas Møller Thomsen administrerende direktør i FDM.

LÆS OGSÅ: FDM Forsikring

Gennemsigtighed i fokus

Ifølge EPSI Ratings undersøgelse er det vigtigt for kundernes tilfredshed, at der er gennemsigtighed omkring de produkter, som forsikringsselskaber tilbyder. Det kendetegner ligeledes de selskaber, der scorer høj tilfredshed i undersøgelsen, at de har et stærkt brand blandt kunderne, og at kunderne oplever, at de får høj værdi for deres penge.

”FDM ønsker at tilbyde vores medlemmer attraktive forsikringer. FDM Forsikring er en del af LB Forsikring, der bl.a. også omfatter Lærerstandens Brandforsikring, som i tilfredshed og loyalitet ligger højst i undersøgelsen. FDM forsikring har derfor også samme forsikringer som Lærestandens Brandforsikring,” forklarer Thomas Møller Thomsen.

Forsikringsmarkedet er for mange forbrugere en jungle. Der er store prisforskelle på forsikringer, selvom dækningerne ofte er meget ens. Derfor bør man som forbruger gennemgå sine forsikringer, da man ofte kan spare penge uden tab af sikkerhed.

”Hos FDM er forbrugeren i fokus. Vi opfordrer altid vores medlemmer til grundigt at gennemgå markedet for at finde det produkt, der prismæssigt og dækningsmæssigt passer til dem,” siger Thomas Møller Thomsen