Små og store, vildt upraktiske og fornuftige, smukke og mærkværdige.
Nye biler af alle slags myldrer frem, når efterårets toneangivende bilshow åbner i Paris 2. oktober.
Blandt nyhederne er spektakulære konceptbiler som Kia Pop, Renault Dezir, Toyota FT-CH og Mazda Shinari. Og et væld af spændende hverdagsbiler: Chevrolet Orlando, Citroën C4, Peugeot 508, VW Passat, Audi A7, BMW X3, Toyota Verso-S og Volvo V60.
Og så vil der med garanti være en masse elbiler, opladningshybrider og verdens første dieselhybrid, foruden en masse erklæringer om grønnere biler. Og både Renault, Nissan, Peuegot og Better Place vil benytte den globale udstilling til at annoncere deres danske priser.
Alle nyhederne kan løbende og allerede fra nu af ses på Motors specielle Paris 2010-sektion:
Se Motors store specialsektion fra Paris 2010
Motor rapporterer fra verdens vigtigste biludstilling dette efterår og er på plads i de store udstillingshaller i Paris to dage før, at Mondial de l'automobile åbner for publikum.
Paris Motor Show er åben for offentligheden fra 2. til 17. oktober.
Læs mere på udstillingens hjemmeside